Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SOCIALE FORHOLD
A. FUNKTIONÆRER
Efterhaanden som Stordriften har udviklet sig paa Gamle Carlsberg,
har Bryggeriet givet Plads for den ny Mellemstand, hvis Dan-
nelse hører til Stordriftens Funktioner, uanset, at den jo paa den
anden Side absorberer store Omraader af Mellemstandens tidligere
Arbejdsfelter. Hvor vidtrækkende denne Stordriftens Indflydelse paa
Mellemstanden er, lader sig ikke i Øjeblikket blot nogenlunde overse.
Dels er jo nemlig den hele Proces først i sin Vorden, dels er næppe
nogensteds Erhvervs- og Socialstatistiken saaledes udviklet, at man er
i Stand til at se, hvad der er faldet bort af Gammelt og kommet til af
Nyt, dels endelig ere de uundgaaelige og dybtgaaende Ændringer i
Statens Stilling til Erhvervslivet, der nu, som tidligere, ville blive Følgen
af, at en ny Driftsform træder i Forgrunden, først lige i deres Op-
rindelse og have navnlig endnu slet ikke taget Sigte paa Mellemstanden.
Kun saa meget kan siges, at Spørgsmaalet ikke kan afgjøres ved en simpel
Sammenstilling mellem det, der er gaaet under og det, der er dannet
fra Nyt af, i et Erhverv. Vilde man, f. Ex. med Hensyn til Ölindustrien,
mene, at der i 1833 fandtes 46 Bryggerier i Kjøbenhavn — og altsaa et
tilsvarende Antal selvstændige Erhvervsdrivende i denne Industri — mod
de ganske faa i 1896, og derefter regne, at i alt Fald Talforskjellen mellem
hine 46 og disse, med Tillæg af den Del af deres Personale, der hørte
til Mellemstanden, var udfaldet af denne paa Grund af Stordriftens