Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
394
ARBEJDERE
danne vise sig nødvendige for en effektiv Opnaaelse af den tilsigtede
Virkning.
Saaledes tør det da siges, at indenfor Gamle Carlsbergs lille Sam-
fund er det sociale Spørgsmaal løst, saa vidt som det kan løses ved
materielle Midler. Løsningen er en lykkeligere, end den vilde kunne
være i en socialistisk Stat, om denne var mulig, fordi Kjedsommelig-
heden i dennes Lighed her er brudt ved en økonomisk og social Led-
deling, der med en heldig Begrændsning giver Plads for de bedre
Udrustedes individuelle Stræben uden at fordømme de Middelmaadige
til Undergang. Ved denne Løsning kommer Gamle Carlsberg til at staa
sideordnet med hine Foregangsbedrifter, der ogsaa i svundne Tider
have vist Politiken Vejen, indtil de endelig lagde Byrden paa Staten,
der gjorde dét fælles for Alle, som hidindtil alene var praktiseret af de
bedre Forstaaende og højere Udviklede. Denne Løsning tør siges at
have sit Udgangspunkt i Jacobsens rent umiddelbare Følelse af sin
Pligt, uanset at han i sit Syn paa Arbejdsforholdet stod paa et for-
ældet Standpunkt og ikke forstod Konsekvensen af den konstitutionelle
Statsform, den frie Næringsret, først og fremmest af Stordriftens Ud-
vikling — paa det sociale Omraade. Men her maa vi dog atter erindre
om, at han overhovedet ikke anerkjendte Nødvendigheden af denne
Stordrift, altsaa forsaavidt var konsekvent, naar han som Arbejdsgiver
indtog det patriarkalske Standpunkt. Men det var denne manglende
Forstaaelse, der gjorde, at den Løsning, som nu heldigt er naaet, i
Jacobsens Tid arbejdede sig frem i et for langsomt Tempo. Dette er
nu baade hurtigere off taktfastere, baaret af en klarere Indsigt i de
Forhold, der her ere afgj ørende, og med Forstaaelse af, at derved mere
end ved noget Andet indfries det nedarvede Løsen: »uden Hensyn til
den øjeblikkelige Fordel at holde Bryggeriet paa et højt og hæderligt
Standpunkt«. Thi ikke Maskinen, heller ikke Produktet, men alene
Mennesket er til Syvende og Sidst al Virksomheds Maal.