Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TILBAGEBLIK OG SUPLEMENT
411
løbe ud i Fantasterier, kun i dem kan den Sædvaneret udvikles, der
engang skal ophøjes til positiv Lov, kun de kunne bringe Orden i
Produktionens Anarki, kun de kunne forberede Løsningen af »Reserve-
armeens« store Problem.
Derfor tør det vægtige Ord Kultur nævnes i denne Forbindelse, og
derfor er det en Lykke, at Forholdene have udviklet sig saaledes, at
denne Bedrift, i hvilken Forudsætningerne for Løsningen af den videre
rækkende Opgave i en saa sjælden Grad vare udviklede under Jacobsens
Ledelse, ved hans Død unddroges den Tilfældighed, den individuelle
Arvefølge altid er, om ikke i første Led, saa i et senere, og skjænkedes
den Sikkerhed, der maa følge med, at Ansvaret og Ledelsen i sidste
Instans hviler paa en Kreds af Mænd, som, staaende paa Højden af
Tidens Oplysning, maa have Forudsætningerne for at forstaa den
kulturelle Betydning af den Opgave, der er lagt i deres Hænder.
Der var herefter et andet Spørgsmaal, som skulde besvares. Det
lød: hvorvidt har Udviklingen paa Gamle Carlsberg virkelig løftet
Bryggeriet til Paradigma paa moderne Stordrift.
For at besvare dette Spørgsmaal, maa man vende sig mod Stor-
driften i saadanne Erhverv, hvor den er naaet til fuldkommen Ud-
foldelse. Man maa sammenstille dens Resultater her med Resultaterne
paa Gamle Carlsberg, og det netop i det Punkt af Udviklingen, der
berettiger til at betegne Stordriften som Kulturbærer.
Her kunne tre ældgamle Industrigrene benyttes, der i Nutiden ere
naaede til høj teknisk Udvikling: Bomuldsindustrien, Jernindustrien og
Skotøjsindustrien. Hos v. Schulze-Gävernitz, der i sin i Literatur-
fortegnelsen opgivne Bog har forskjellige Exempler, hentede fra de to
første Industrigrene, anføres følgende Række Opgivelser fra et Væveri
i Hyde, som har tilhørt den samme Fabrikantfamilie før og efter Over-
52*