Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

BRYGGERLAUGET DANNES I DET 16. AARHUNDREDE 27 Forsøg paa at bryde deres økonomiske og politiske Magt, finder sit Sidestykke i de senere engelske Regenters, Elisabeth o. f. . Hans Indkaldelse af Fremmede til Ophjælpning af Landets Næringsveje, hans Omsorg for Udviklingen af de borgerlige Erhverv, og hans Beskyttelse af Bonden ere netop Træk, der karakterisere Feudalstatens Udvikling til en Nationalstat, og det samme Hælder hans Syn for de privilegerede Stænders altfor store Magtstilling. Det er derfor naturligt, at man netop under denne Konges Rea- ring træffer de første Spor af en industriel Udvikling ogsaa paa vort Omraade. Christen II forbyder Indførselen af fremmed 01, og lægger Grunden til en Laugsdannelse i Øltilvirkningen ved al henvise denne til edsvorne Borgere og træffe en Række Bestemmelser, der kunne danne Grundlaget for en Laugsskraa. Saaledes fastsættes Bryggekarrenes Størrelse, og det paalægges Skultus, Befalingsmænd on Boi „ermestre Byerne aariig at bestemme Produktets Pris (»sætte Taxt«), ganske som vi finde det i Bryggerlaugets senere Periode. Men denne Anordning deler Skjæbne med Chrtstun II’s andre. Efter hans Fald ophæves den af Efterfølgeren Frederik I (1523 33). Imidlertid har den dog sat Spor. Det er rimeligt, at et Biyggerlaug under en eller anden maaske løsere toim har dannet sig Halvdel af det 16. Aarhundrede, idetmindste nævnes et saadant i Christian Ill’s (1536-1559) Politianordning og Laugenes og borgerlige at • i i den paafølgende lids Stads- Næringsvejes torfatning, saavel som i 1 retter o. a. St. „ , o i . i-, pil industriens Historie her i Landet Fra nu af hænger selvfølgelig (Jlinausiucu , it nno-QVjpsenets. Denne er endnu ikke paa det Nøjeste sammen med Laugsvæ 1 ’,1-11 frn den til hin. Derimod kan der skreven, saa der kan ikke sluttes ira ueu Ira Bryggerlaugets Historie, i Forbindelse med, hvad man iøvrigt veed om vore Laug, kastes el stærkt Lys over disse og gives betydnings- r i j XT- , . i tt fil deres Karakteristik overhovedet, fulde Vink, saavel med Hensyn til aeieb n TT x-i skiller dem fra deres Forbilleder: som særlig med Hensyn til det, der ski