Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TILBAGEBLIK OG SUPLEMENT
415
der altsaa viser, at det Land, som betaler den højeste Arbejdsløn, har
de færreste Arbejdsomkostninger pr. Maaleenhed, hvilket beroer paa,
at netop Trykket af den høje Løn fremtvinger det tekniske Frem-
skridt, eller omvendt, dette den høje Løn1. Vi kunne ikke forlade
Bomuldsindustrien uden at nævne den højst interessante Imødegaaelse
af Indvendinger mod de her fremstillede Kjendsgjerninger, man har
hentet fra den indiske Bomuldsindustri. Denne kan indenfor visse
Grændser konkurrere med den engelske, og da Arbejdslønnen i Indien
er lavere end i England, har man ment heri at finde et Bevis mod
den ovenfor hævdede Sætning. Forholdet mellem de to Landomraaders
Bomuldsindustri i Henseende til deres Konkurrencedygtighed har
imidlertid været optaget til Undersøgelse af Handelskammeret i Man-
chester, der er kommet til det Resultat, at Indiens billigere Arbejds-
kraft paa ingen Maade er noget Fortrin for det, men at dets Over-
stilling i Konkurrencen beroer paa dets Møntforhold, og altsaa er
forbigaaende. Og dette bekræftes af den interessante Kjendsgjerning,
at Indien netop ikke er i Stand til at konkurrere med England i de
fine Garnnummere, der kræve forholdsvis lidt Raastof og meget Ar-
bejde, men kun i de grove, hvor Forholdet er omvendt. Tvist Nr. 40
kræver omtrent dobbelt saa meget Arbejde og Spindeløn som Nr. 20.
Dersom det nu var Indiens billigere Arbejdsløn, der gjorde Udslaget i
Konkurrencen, saa vilde man dér fortrinsvis spinde Nr. 40 og højere
Nummere. Men netop det Modsatte er Tilfældet, idet Indien slet ikke
kan konkurrere med England i Nummere udover Nr. 36.
Hvad Jernindustrien angaaer, saa fremgaaer det af den tyske Jern-
enquete af 1878, at Arbejdsomkostningerne for 1 Ton Raajern ere
mindre i Cleveland end i Tyskland, uagtet Huggerlønnen (»Schichtlohn«)
er langt højere hist end her. Derefter vilde det Kvantum Jern, som
svarer til en Højovns daglige Produktion i Cleveland, komme til at
1 Schoenhof udtaler et Sted ligefrem: De amerikanske Fabrikanter ere bievne tvungne
til at blive Opfindere paa Grund af den høje Arbejdsløn.