Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
416 TILBAGEBLIK OG SUPLEMENT koste 115,77 Mk., mod 145,77 Mk. i Tyskland. I Nordamerika ere Arbejds- omkostningerne pr. Ton Raajern ligeledes mindre end i Tyskland. Uagtet Arbejdslønnen i Amerika er dobbelt saa høj som i Tyskland, er efter Schoenhof Arbejdslønnen i en Ton Raajern 1,20 Dollar i Amerika mod 1,66 i Tyskland. Endelig skulle vi fra E. Francke (Die Schumacherei in Baiern. Stutt- gart 1893) hidsætte en Tabel, der for Skotøjsindustrien godtgjør ganske den samme Regel som fastsloges i de to andre Industrigrene, at ved fremadskridende Teknik mindskes Arbejdsomkostningerne i Produktet, samtidig med at Arbejdslønnen stiger og Arbejdstiden mindskes. An- givelserne ere beregnede for 1 Par Støvler, tilvirkede i Bedrifter af forskj ellig Størrelse og med forskj ellig Teknik. BEDRIFTENS OMFANG Svende- løn Kapital- forrent- ning Raa- stof Arbejds- tid i Timer Salgs- pris Salgsprisens Overskud over Produktions- omkostningerne Arbej- derens Ugeløn Mester alene Mrk. Pf. 62 Mrk. 4. 50 17—18 Mrk. 8. 00 Mrk. 2. 88 Mik. Mester ved alene, men med Symaskine, hvilken Konen hjælper til . . — 60 4. 50 14—15 7. 75 2. 65 — Mester med 2 Medhjælpere 1. 62V2 31 Vi 4. 25 14—15 7. 50 1. 3174 13. 00 — - 5 1. 62V2 25 4. 00 13—14 6. 50 0. 87x/2 13. 00 Fabrik med 20 Arbejdere 0. 933/4 36V4 3. 75 SVs 5. 40 0. 45 18. 75 — - 100 — 0. 88 173/s 3. 75 22/s 5. 00 0. 192/s 22. 00 Vi kunde Side op og Side ned fra de ovenfor nævnte Forfattere hente Exempler, der pege i samme Retning, og derved godtgjøre vor Berettigelse til at betegne Stordriften som en virkelig Kulturfaktor. Det er i dens Relation til Mennesket, i dens Evne til at løfte brede Lag af Befolkningen økonomisk og socialt, at dens Berettigelse ligger. Hvor modsatte ere ikke disse Virkninger af Stordriften dem, man ventede sig af den ved dens Indtræden i Erhvervslivet. Man erindre Tredivernes og første Halvdel af Fyrrernes England med sin bogstavelig talt ud-