Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
416
TILBAGEBLIK OG SUPLEMENT
koste 115,77 Mk., mod 145,77 Mk. i Tyskland. I Nordamerika ere Arbejds-
omkostningerne pr. Ton Raajern ligeledes mindre end i Tyskland.
Uagtet Arbejdslønnen i Amerika er dobbelt saa høj som i Tyskland,
er efter Schoenhof Arbejdslønnen i en Ton Raajern 1,20 Dollar i
Amerika mod 1,66 i Tyskland.
Endelig skulle vi fra E. Francke (Die Schumacherei in Baiern. Stutt-
gart 1893) hidsætte en Tabel, der for Skotøjsindustrien godtgjør ganske
den samme Regel som fastsloges i de to andre Industrigrene, at ved
fremadskridende Teknik mindskes Arbejdsomkostningerne i Produktet,
samtidig med at Arbejdslønnen stiger og Arbejdstiden mindskes. An-
givelserne ere beregnede for 1 Par Støvler, tilvirkede i Bedrifter af
forskj ellig Størrelse og med forskj ellig Teknik.
BEDRIFTENS OMFANG Svende- løn Kapital- forrent- ning Raa- stof Arbejds- tid i Timer Salgs- pris Salgsprisens Overskud over Produktions- omkostningerne Arbej- derens Ugeløn
Mester alene Mrk. Pf. 62 Mrk. 4. 50 17—18 Mrk. 8. 00 Mrk. 2. 88 Mik.
Mester ved alene, men med Symaskine, hvilken Konen hjælper til . . — 60 4. 50 14—15 7. 75 2. 65 —
Mester med 2 Medhjælpere 1. 62V2 31 Vi 4. 25 14—15 7. 50 1. 3174 13. 00
— - 5 1. 62V2 25 4. 00 13—14 6. 50 0. 87x/2 13. 00
Fabrik med 20 Arbejdere 0. 933/4 36V4 3. 75 SVs 5. 40 0. 45 18. 75
— - 100 — 0. 88 173/s 3. 75 22/s 5. 00 0. 192/s 22. 00
Vi kunde Side op og Side ned fra de ovenfor nævnte Forfattere
hente Exempler, der pege i samme Retning, og derved godtgjøre vor
Berettigelse til at betegne Stordriften som en virkelig Kulturfaktor.
Det er i dens Relation til Mennesket, i dens Evne til at løfte brede
Lag af Befolkningen økonomisk og socialt, at dens Berettigelse ligger.
Hvor modsatte ere ikke disse Virkninger af Stordriften dem, man ventede
sig af den ved dens Indtræden i Erhvervslivet. Man erindre Tredivernes
og første Halvdel af Fyrrernes England med sin bogstavelig talt ud-