Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

418 TILBAGEBLIK OG SUPLEMENT sammen med de denne vedkommende Arbejderes, og det har vist sig umuligt at udskille den. De Summer, det her drejer sig om, ere saa store, at de, naar de paalignes Arbejdslønnens Andel i Produktions- omkostningerne pr. Tønde 01, faa Betydning. Det er dem, der volde de sin aa Svingninger frem og tilbage fra Aar til Aar i Arbejdslønnens Andel i Produktionsomkostningerne, og det er ligeledes dem, der gjøre, at denne Andel er stigende og ikke tilbagegaaende fra Slutningen af Halvfjerdserne. Thi som Tabel II, Rubrik 10 viser, er deres Antal stærkt stigende fra Aar til Aar netop fra dette Tidspunkt. Men hertil kommer et andet Moment, som virker ganske i samme Retning. I 1882 inddrages Annexbryggeriet under Gamle Carlsberg, hvilket vil sige, at dette Bryggeri, teknisk set, fra nu af bestaaer af to Bryggerier. Dette er at opfatte ganske bogstave- ligt. Bryggerierne ligge, lad os sige, i 200 Alens Afstand fra hinanden, de have hvert sit Malteri, sit Bryghus og sit Gjæringskjældersystem. De arbejde hvert med sit Personale. Disse to teknisk adskilte Bryggerier danne nu en økonomisk Enhed; men det er da indlysende, at overalt, hvor en teknisk Virkning skal udtrykkes økonomisk, maa dette Udtryk af bleges paa Grund af den tekniske Tvedeling. Og saaledes netop ogsaa i det Forhold, her omtales. I hvilken Grad det virker, ses let, naar man f. Ex. sammenligner Produktionen pr. Arbejder 1877 — 78, da Gamle Carlsberg endnu staaer alene med en intensiv Udnyttelse af sit tekniske Apparat, og 1884—85, da begge Bryggerier ere i Gang. I først- nævnte Aar brygges der c. 1106 Td. 01 pr. Arbejder1, men i sidstnævnte kun c. 827 Td., uagtet Produktionen er stegen med henimod 100,000 Tdr. (97,055). Dette gjør økonomisk en overordentlig Forskjel, og særlig natur- ligvis i det Forhold, her er Tale om. Dersom Gamle Carlsberg pro- ducerede en Standardvare, som mange Jern- eller Bomuldsartikler ere det, maatte Bedriften paa den ene eller anden Maade komme ud over dette Forhold. Det kunde aldeles ikke gaa ved en Vare, hvor Prisen sættes i det nøjeste Forhold til Produktionsomkostningerne. Her er Forholdet 1 I begge Tilfælde ere Daglejerne tagne med.