Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

32 ØLINDUSTRIENS ORGANISATION UNDER CHRISTIAN II førtes til os fra Tyskland, men de Mennesker, der fyldte Institutionen, vare her ikke Laugsmennesker i samme Forstand som et tysk Laugs- medlem fra det 14. Aarhundrede, men snarere som et fra det 17. eller 18. Aarhundrede. Vi skulle strax vise Forskjellen, men her endnu be- mærke, at ganske vist fjerner Laugstypen i Tyskland sig i det 16. Aar- hundrede, ja allerede før, stærkt fra den ideale Type fra Midten til Slutningen af det 14. Aarhundrede; men Udviklingen forsinkedes dog her i væsentlig Grad af den nedarvede Forestilling om det der engang havde været. Hos os derimod udvikles Institutionen uden denne Fore- stilling, og da oven i Kjøbet Laugsvæsenet her breder sig stærkt netop fra det 16. Aarhundrede, det vil sige fra det Aarhundrede, der danner Skjellet mellem en Tid, hvor det stedlige Marked var det ene afgjørende, og en, hvor Verdensmarkedet begyndte at udvikle sig, saa er det intet Under, at Laugsinstitutionen hos os navnlig har gjort sig bemærket ved sine Skyggesider. Forsaavidt den ovenfor fremsatte Tankegang angaaer Laugsudviklingen i Danmark i det Hele, har man Ret til at betegne den som hypothetisk, fordi den ikke er underlagt noget fyldestgjørende Bevis. Stedet til at løre et saadant er ikke her. Men forsaavidt den har Hensyn til Bryg g er- lang et, er baade Muligheden for og Pligten til Bevisførelse given, hvilken vi heller ikke skulle unddrage os. * Som allerede nævnt, dannes Grundlaget for et Bryggerlaug i det 16. Aarhundrede, altsaa netop paa det farlige Tidspunkt. Grunden til Institutionens Oprettelse er given af selve Indstifteren Christian II. Øl- industrien skal løftes som national Industri. Indførselen af fremmed 01 forbydes, og Forbruget skal tilfredsstilles ved dansk Tilvirkning. Dette vil sige, at den danske Ølkonsum hidindtil har været tilfredsstillet fra Verdensmarkedet, at vor Ølindustri har maattet konkurrere i dette 02’ o har vist sig underlegent. Havde Christian II nu været en moderne Nationaløkonom, saa havde han ikke forbudt den fremmede Indførsel, men han havde paa den ene Side gjennem et kraftigt virkende Told-