Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
468
DEN NY LABORATORIEBYGNING
og Lysforholdene gjorde det betænkeligt at anvende T-Formen, og
i Juli 1885 havde Barfoed udarbejdet en anden Plan, hvorefter
Bygningen skulde være rektangulær, 60 Alen lang og 20 Alen dyb.
Den skulde opføres i to Etager, hvoraf Stuen skulde indeholde den
kemiske Afdeling og 1. Sal den fysiologiske, samt et Værelse for
Laboratoriebestyrelsen og et andet for Fondets Direktion. Paa denne
Plan som Grundlag førtes Forhandlingerne om Bygningen videre.
Indretningen af et Mødeværelse for Direktionen i Laboratoriebygningen
vandt Jacobsens særlige Bifald, men han ønskede dette Lokale udvidet
til en Festsal, hvor han endnu samme Efteraar bestemte sig til at op-
stille Marmorbuster af H. C. Ørsted og Pasteur, hvorhos der i den
skulde ophænges Portræter af Fondets første Direktion, medens Jacobsens
egen Buste i Bronze skulde anbringes over Indgangen til Laboratoriet.
Imidlertid fremkaldte denne Festsal en Del Vanskeligheder, fordi den
mere fremtrædende Plads, den nødvendigvis maatte have, splittede
Arbejdslokalerne i de forskjellige Planer, der efterhaanden fremkom.
Dog havde man i Foraaret 1886 faaet udarbejdet en Plan, som hele
Laboratorieudvalget var enigt om, og som i sine væsentligste Træk
ligger til Grund for det ny Laboratorium. Efter at Planen for dette
saaledes var fastslaaet i sine Grundtræk, var det tydeligt, at Ønsket
om at se den udført beskjæftigede Jacobsen stærkt. Den 11. Juni 1886
udtalte han til Barfoed i en Samtale om de økonomiske Forhold, der
maatte tages Hensyn til ved Bygningens Opførelse: »Det Simpleste er
i Grunden, at jeg selv bygger den, og jeg troer nok, at jeg næste Aar
kan gjøre det.« Efter Sommerferien blev Planens Enkeltheder paany
gjennemgaaede af Laboratorieudvalget og Kjeldahl, og at det nu var
Jacobsens faste Beslutning selv at bringe Planen til Udførelse, viste
sig ved, at han paa Grunden lod udføre et Kloakanlæg af ret anse-
lige Dimensioner. Videre kom han imidlertid ikke, uagtet han i Sam-
taler udtalte Ønsket om at lade Grunden udgrave, hvilket Arbejde han
dog ikke fik begyndt inden sin Afrejse til Italien i Begyndelsen af