Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
482
DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PAA FREDERIKSBORG
begyndt ved Opførelsen af Hvælvinger og Søjler. I den øvrige Del af
Slottet vare vel alle Skillerum, Trapper, Bjælkelag og Hvælvinger fuld-
førte, men der havde Intet kunnet gjøres for Lokalernes Udstyrelse,
saa at Slottet foreløbig var ubeboeligt. Kunstflidslotteriet traadte da
atter til, denne Gang med det Formaal at restaurere Riddersalen, og
atter i Forening med Jacobsen. Denne tilsagde 40,000 Kr. til dette
Formaal, og Lotteriet vilde af sit Overskud udrede indtil 1879 ialt
174,000 Kr. Men Lotteriets Indtægter indgik ikke regelmæssigt og holdt
ikke Skridt med Arbejdet. Allerede i 1877 var man derfor løbet læns.
Uagtet der, foruden Jacobsens 40,000 Kr., af Lotteriets Overskud kun
var ydet 44,000 Kr., tilbød Jacobsen dog forskudsvis at udrede 57,000 Kr.
til Arbejdets Fortsættelse, mod at han fik disse Penge tilbage, efter-
haanden som Lotteriet tjente dem. Desuden ydede han yderligere til
Riddersalens Udsmykning 32,197 Kr. 5 Øre, der medgik til Prøve-
dekorationer paa Væggene og i Vindueslysninger, til Vægmalerier og
til forsølvede Ornamenter til Kaminen. Restaureringen af Riddersalen,
der ialt havde kostet 250,618 Kr. 99 Øre, sluttedes omkring Midten af
1884, og Alt, hvad der udover disse Arbejder er foretaget til Slottets
Restaurering, skyldes Jacobsens Initiativ, ligesom Udgifterne dertil ere
dækkede af ham. I 1876 tilstillede han saaledes Komiteen 20,000 Kr.
til visse Hovedarbejder ved Istandsættelsen af »Rosen« i Kongefløjen,
og Rosens hele Restaurering bekostede han med ialt 26,836 Kr. 94 Øre.
Komiteens afsluttende Regnskab posterer Jacobsens Bidrag med en
Sum af ialt 568,011 Kr. 98 Øre.
Men i Foraaret 1877 var den Tanke naaet til Modenhed hos ham,
der skulde blive afgjørende for Frederiksborg Slots fremtidige Anvendelse.
Under 19. April 1877 tilskrev han nemlig Komiteen for Gjenopførelsen
af Frederiksborg Slot følgende:
»Enhver, som omfatter Frederiksborg Slot med Interesse, vil vistnok
ofte have dvælet ved Spørgsmaalet om, hvad der videre kan og bør
gjøres, naar de nu paabegyndte Restaurationsarbejder ere tilendebragte.