Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

________ ____________________________ ____ _________ 35 _______ _________________ ENEVÆLDEN og LAUGENE i pffpr Sagens Natur var muligt, grændsning af Konkurrencen, end det » , p, r AÆnonpdprs Forløb ere i Stand til at præ- Da Bryggerierne ikke efter faa Maaneders lonø 1 x TZomnpn od med Vinen, slutter muri, ät stere et Produkt, der kan tage Kampen op 1 til nf drive Brvegernærinff, o»- paa Grunden er den ubegrændsede Ret til c j <. , .. \ i? Km-idlino’ med Kjøbenhavns Magistrat, dette Grundlag indledes en forhandling meu .1 6 , ! * næste Aar, 1622. Idet der forbereder Bryggerlaugets Gjenop ' , at Grunden til det daarlige Kongen udtrykkelig udtaler til Magistic , _ , , , ^nnlfpoø’es det Bestyrelsen at udvælge 01 er den, at Enhver kan brygge, pac c oo . ______.... , bxmr der er bedst Vand og Lejlighed det fornødne Antal Bryggergaarde, In T , TAieep Rrvffserfifaard.e havde cierelter, og bekvemmest for Indvaanerne. Dis j&S < , r>~+ t;i nt brveffe til Sak- i Byen, lige- med Udelukkelse af alle andre, Ret ti } &>& < " 1 mod 0)1 De vare underkastede ror- som de skulde forsyne Maaden nice _ t 1 r x flet vil sise undersøge, eventuelt pligtelse til at lade Produktet »vraL.c , <. , ji maatte holde den al Matii- kassere, hvis det ikke fandtes godi nok, o„ b siraten fastsatte »Taxt« eller Pris. . .. i .. ,w hvad vi kunne kalde den bevidste Vi træde nu ind i Enevældens, og in a a Merkantilismes Periode, hvorved dog parenthetisk maa bemærkes, at vore første Enevoldskonger langtfra gik saa vidt i Gjenne,„førelsen al de , . Qiur rptfere at de ikke skruede dem merkantilistiske Grundsætninger, eilt , • 1 Mpninff som de senere, navnlig saa langt ud over deres oprindelige Mening, so ö til noget over det 18. Aarhundredes Midte. " , i io Jol forholdsvis let i deres Stilling til Vore Enevoldskonger havde det loinoius s r tit hvor Lausjsdannelsen Veil oiganisk, vai Lnc Laugene. I andre Lande, nvoi i^lL t> , rinvprfor dem. Dette laa i, at Laugenes vælden langt vanskeligere stillel oveiioi . ’ ~ nf Landsherren tor Aarhundreder Stilling i disse Lande hvilede paa deies al t . Madens nu de absolute Herskere politisk siden anerk endte Autonomi. Med t mur fordi disse »Stater i Staten« poli- maatte se skjævt til de autonome Laug, roiui a 1 ' , . . .-i r1pt bærende Princip i Absolutismen, saa tisk stode i stik Modsætning til <i a . . j ma »Legitimitetens« Princip, der ogsaa hvilede de paa den anden Side paa i • ox a pqtenc som den trykkede sig ved at hørte til den absolute Stats Hjørnestene, j s 1 1 i Vejen lor dens egne Interesser, lægse Haand paa, selv hvor de laa i U b oo 1 y