Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
502
POLITISKE STRØMNINGER OMKRING 1848
Saaledes saae altsaa Tiden før 1848 ud fra de Borgeres Synspunkt,
der oversaae den fra Skjellet mellem Gammelt og Nyt, saa stærk en
Spænding fremkaldte den i dem.
Men denne Spænding aflededes som bekjendt. Der kom hin lykkelige
Tid, Nutidens »gamle Dage«, da Byrderne vare lette at bære og Saa-
rene heledes hurtigt, da Alle vare lykkelige, fordi, som det hedder,
»vi Alle vilde det Samme«.
Mange, der nu studere hin Tids Politik, smile overlegent, fordi det
nu er let at se den uløselige Konflikt, som netop vor fredelige Er-
obring kastede ind i vor nationale Tilværelse. Men de gjøre det med
Urette. Tiden var en lykkelig Tid, og den havde Ret til at være det,
ikke alene fordi den foruden at være en økonomisk Opgangsperiode
tillige var en national Løftelsens Tid, men først og fremmest fordi den
var en politisk, ja meget mere end det, en kulturel Gjennembrudstid.
Dette Gjennembruds aandelige Tyngdepunkt laa i Borgerstanden.
Allerede under Slutningen af Frederik VI’s Regjering, men mere endnu
under Christian VIII var den begyndt at vaagne. I Digtekunst, Malerkunst,
Skulptur, Filosofi, Sprogforskning, Lovkyndighed, Naturvidenskaber etc.
finde vi netop paa den Tid vore største Navne, der alle vare borger-
lige. Den intellektuelle Befrugtning førte til politisk Liv, og Gjennem-
brudet bestod deri, at ved Grundloven af 5. Juni 1849 forlagdes
det politiske Tyngdepunkt til den Klasse, der sad inde med det
intellektuelle.
Og denne Klasse var intet sygeligt udviklet Hoved paa en Barne-
krop. Den hvilede i fast og sikkert Forbandt paa et bredt Underlag.
Bonden havde kvitteret for sin Frigjørelse med en Fordobling af
Høstudbyttet, Industrien var i Opkomst. Paa den mest direkte Maade
godtgjorde de brede Lag deres Betydning for Helheden i Treaarskrigen.
Den moderne Kapitaldannelse og Driftsform var endnu ikke naaet
vidt nok til indenfor Borgerstanden at bringe nogen egentlig Klasse-
modsætning til Bevidsthed. Det konstitutionelle System var endnu for