Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

512 »DET SKANDINAVISKE SELSKAB« AF 1843 Handels- og Toldforening«, der er et Uddrag af del nævnte Hovedværks andet Bind, og som holdtes i Skandinavisk Forening i 1848. Maa det altsaa, trods Clausens Bemærkning, der destoværre ikke angiver nogen Forfatter, staa hen, hvorvidt Prisopgaven overhovedet er besvaret, saa er do»' selve det Faktum, at den stilledes, og at det nævnte Foredrag afholdtes, interessant, og det, ligesom Rothes dygtige Arbejde over delte Emne, viser, at Datidens Skandinaver ikke alene, som senere Tiders, havde Hovedet i Skyerne, men ogsaa stræbte efter at beholde Fødderne paa Jorden. Paa sin Højde talte Selskabet c. 1400 Medlemmer, før og senere omkring 1000. Efter 1848 blev Berøringen mellem Landene paa Grund af den almindelige og politiske Udvikling saa stærk, at Selskabet mistede sin raison d’etre, hvorfor det opløste sig omkring Midten af Halvtredserne. Men ved sin Deltagelse i dette Selskabs Stiftelse og Liv og sin samtidige Optagelse i Kjøbenhavns Borgerrepræsentation traadte Jacobsen ind i, hvad man kunde kalde Samfundsskolen. Det er med Forsæt at netop dette Udtryk vælges og ikke den politiske Skole, og det maa anses for et stort Held, baade for Jacobsen selv og for hans Fædreland, at hans Indtræden i det offentlige Liv fandt Sted ad disse Veje og ikke umiddelbart ved Valg til rent politiske Forsamlinger. Den, der gribes af Politiken i en Alder, hvor blot den mindste Plade mandler i hans aandelwe Udrustning, eller hvor han endnu ikke har økonomisk og socialt Fodfæste, tager altfor let Skade paa Karakteren. Dette gjælder desto mere, jo mere Politiken er den »lille« Politik, hvor de store Opgaver mangle, og hvor derfor Politikens Taktik ganske overgroer dens Strategi. Nu havde ganske vist Jacobsen i sin Personligheds Ejendommelighed og i sin hidtidige Udvikling og Stil- ling gode Værn mod denne Politikens Indflydelse. Alle Dage var han en daarlig Partigjænger, i 7 Aar havde han allerede selvstændigt ledet Bedriften, sine praktiske Færdigheder havde han stadig støttet ved Studier, og karakteristisk for ham var en vis klog Beskedenhed, der,