Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
GRUNDLO VVÆRNEFORENINGENS KASINOMØDE DEN 29. AUGUST 1854 517 paa Lovgivning og Statshusholdning se vi en Fornægtelse af de Grund- sætninger, der ere væsentlige for en fri Forfatning, og paa hvilke vor Grundlov er bygget.« 3. »Vi stole paa Rigsdagens Enighed og Fasthed overfor et Mini- sterium, der ikke kan besidde Landets Tillid, efter at det for Fælles- staten saavel som for enkelte Statsdele har tilraadet Forfatningslove, der staa i en saadan Strid med Danmarks Grundlov, at de maa virke til at adsplitte i Stedet for at forene — og efter at det har antydet en Fortolkning af det for Slesvigs Vedkommende tagne Forbehold, som ikke stemmer med den virkelige Mening, den, Statsraadet selv ud- trykkelig har vedkjendt sig den 13. Februar 1852, en Fortolkning, hvis Benyttelse til at gjøre Indgreb i den Grundlov, der af Konge og Folk er vedtagen til ubrødelig Efterlevelse, vil kunne fremkalde Rystelser, hvis Følger Ingen kan forudse.« 4. »Vi ville som Borgere af et frit Land gjøre vort til, at enhver Beslutning, Rigsdagen maatte tage for at haandhæve Folkets Ret, er- holder sin fulde forfatningsmæssige Betydning.« Da Punkt 3 sattes under Diskussion, tog Jacobsen Ordet for at rette et Angreb mod Regjeringen — efter »Fædrelandets« Referat — »dels ved at fremstille den Adskillelse mellem Landsdelene, som de udstedte Forfatninger for Holsten og Slesvig havde fremkaldt, og det Had, Hertugdømmernes Beboere kastede paa det danske Folk for den dem paatvungne Ufrihed, dels ved at oplyse Sammenhængen med For- beholdet i Grundloven. Han mindede om dettes virkelige og uom- tvistelige Betydning. Han mindede om Monrads Interpellation den 13. Februar 1852 og det aldeles bestemte Svar paa Samme, som paa Statsraadets Vegne afgaves af Finansminister. Giev Sponneck, han mindede om det undvigende Svar, som Ørsted paa sidste Rigsdag havde givet paa det samme Spørgsmaal. Og naar der nu endelig i Motiverne til Forordningen af 26. Juli trues med at anvende dette Forbehold til vilkaarligen at forandre Grundloven, saa vilde dette