Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

UDENRIGSPOLITIK FRA 1855 TIL 1864 523 dog ikke rokke vor faste Beslutning at hævde Vore til det tyske For- bund ikke hørende Landsdeles Uafhængighed og frie Udvikling.« »Enhver af Rigsraadet vedtagen og af Os stadfæstet Lov vil derfor blive sat i Kraft i Kongeriget og Hertugdømmet Slesvig«.....Derhos bebudes Forelæggelsen af et Forfatningsudkast. Rigsraadet svarer med den ovenfor omtalte Adresse, der indbringes af H. N. Clausen og A.Hage, i hvilken foruden det Anførte findes udtrykt Raadets Tilfredshed med at faa Forfatningsudkastet forelagt i den følgende ordentlige Samling, hvorhos man erklærer sig beredt til at bringe de Ofre, som ere nødvendige »for at bevare de Goder, der ere et Folks bedste Ejendom«. Jacobsens Stilling til Adressen er omtalt ovenfor. Den 28. September 1863 træder Rigsraadet atter sammen til sin 5. ordentlige Samling. Paa denne forelægges det bebudede Udkast til en Fællesforfatning for Danmark og Slesvig. Jacobsen deltager med Iver og paa karakteristiske Punkter i Debatten, men vi lade foreløbig denne uomtalt, for ikke at bryde Fremstillingen af Forholdene udadtil og Jacobsens Stilling til dem. Den 13. November vedtages Forfatningsloven, og to Dage efter dør Frederik VII uden at have underskrevet den. Kong Christian IX vidste, hvilke Vanskeligheder denne Lov vilde bringe os, og tøvede derfor med at underskrive; men han bøjede sig for Halls bestemte Raad og en stærk Folkestemning, og underskrev den 18. November den saakaldte Novemberforfatning. Om dennes Tilbagetagene drejede fra nu af Fordringerne fra Tysk- land sig. De støttedes, som bekjendt, ved en Pression fra Ruslands, Englands og Frankrigs Side, der ved særlige Afsendinge øvedes mod den danske Regjering i December 1863. Den 1. Oktober havde den tyske Forbundsdag allerede besluttet at be- sætte Holsten, og Kongen var stemt for Forfatningens Tilbagetagelse for at afværge det optrækkende Uvejr. Da Hall ikke vilde give efter, indgav han den 24. December sin Dimission og fulgtes af Monrad den 31. s. M. Jacobsens Syn paa disse Forhold var det almindelige. Det fremgaaer 66*