Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
534
THINGENES LIGEBERETTIGELSE
thi det vil Erfaringen have lært, at i de fleste Tilfælde er Udvalgets
Beslutning Forsamlingens Beslutning, og Udvalgets Førers Beslutning
er igjen Udvalgets Beslutning, saa at det endelige Resultat egentlig
kommer til at bero paa denne enkelte Mands Mening. Ligeoverfor den
Fare for Overgreb som ligger deri, og som vi have haft Exempler paa,
i det Mindste Exempler der tyde paa, at saadanne Overgreb kunne ventes,
forekommer det mig uforsvarligt at opgive den Betryggelse, Tokammer-
systemet giver, og derfor vil jeg ikke kunne opgive den.«
Naar vi endelig fremhæve Jacobsens Deltagelse i Debatten om det
samme Punkt, da den reviderede Grundlov (af 1866) i Rigsraadet
modtog den Skikkelse, i hvilken den nu gjælder, kan der aldeles ingen
Tvivl være om hans Stilling i vor Forfatningskamp, eller om, at Synet
paa Magtforholdet mellem Thingene har været det samme, da han
traadte ind i den lovgivende Forsamling, som senere, ligesom det be-
roer paa en aabeiibar Misforstaaelse, til noget Tidspunkt at tillægge
Jacobsen Radikalisme i moderne Forstand. I sit Forhold til den kon-
stitutionelle Forfatning har han alle Dage været konservativ, og hans
Opposition mod Ministeriet Ørsted beroer kun paa Frygten for Tabet
af selve Konstitutionen.
Ved Grundlovens Revision i Rigsraadet i 1865 var der Menings-
forskjel mellem Raadets Folkething og Landsthing. Meningsforskjellen
drejede sig om det gamle Punkt: Landsthingets Stilling, og da Enig-
hed ikke kunde opnaaes efter at Landsthinget havde vedtaget den nu
gjældende Grundlov, anbefalede Jacobsen Fællesudvalg, idet han som
Betingelse for en Overenskomst hævder, at Landsthingets Stilling bliver
»selvstændig«. Kan det ikke opnaaes, siger han, »maa hellere Alting
falde« (se Rigsraadst. Landsth. 2. overordl. Saml. 1864—65, Sp. 1140).
Som bekjendt formaaede Ministeriet Bluhme ikke at gjennemføre
denne Fordring, hvorfor det afløstes af Ministeriet Friis, der Aaret efter
gjennemførte Grundlovsændringen saaledes, som den var vedtagen af
Rigsraadets Landsthing, og som den nu gjælder.