Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

534 THINGENES LIGEBERETTIGELSE thi det vil Erfaringen have lært, at i de fleste Tilfælde er Udvalgets Beslutning Forsamlingens Beslutning, og Udvalgets Førers Beslutning er igjen Udvalgets Beslutning, saa at det endelige Resultat egentlig kommer til at bero paa denne enkelte Mands Mening. Ligeoverfor den Fare for Overgreb som ligger deri, og som vi have haft Exempler paa, i det Mindste Exempler der tyde paa, at saadanne Overgreb kunne ventes, forekommer det mig uforsvarligt at opgive den Betryggelse, Tokammer- systemet giver, og derfor vil jeg ikke kunne opgive den.« Naar vi endelig fremhæve Jacobsens Deltagelse i Debatten om det samme Punkt, da den reviderede Grundlov (af 1866) i Rigsraadet modtog den Skikkelse, i hvilken den nu gjælder, kan der aldeles ingen Tvivl være om hans Stilling i vor Forfatningskamp, eller om, at Synet paa Magtforholdet mellem Thingene har været det samme, da han traadte ind i den lovgivende Forsamling, som senere, ligesom det be- roer paa en aabeiibar Misforstaaelse, til noget Tidspunkt at tillægge Jacobsen Radikalisme i moderne Forstand. I sit Forhold til den kon- stitutionelle Forfatning har han alle Dage været konservativ, og hans Opposition mod Ministeriet Ørsted beroer kun paa Frygten for Tabet af selve Konstitutionen. Ved Grundlovens Revision i Rigsraadet i 1865 var der Menings- forskjel mellem Raadets Folkething og Landsthing. Meningsforskjellen drejede sig om det gamle Punkt: Landsthingets Stilling, og da Enig- hed ikke kunde opnaaes efter at Landsthinget havde vedtaget den nu gjældende Grundlov, anbefalede Jacobsen Fællesudvalg, idet han som Betingelse for en Overenskomst hævder, at Landsthingets Stilling bliver »selvstændig«. Kan det ikke opnaaes, siger han, »maa hellere Alting falde« (se Rigsraadst. Landsth. 2. overordl. Saml. 1864—65, Sp. 1140). Som bekjendt formaaede Ministeriet Bluhme ikke at gjennemføre denne Fordring, hvorfor det afløstes af Ministeriet Friis, der Aaret efter gjennemførte Grundlovsændringen saaledes, som den var vedtagen af Rigsraadets Landsthing, og som den nu gjælder.