Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

FORHOLDET MELLEM RIGSDAG OG ADMINISTRATION 535 Have vi nu altsaa bestemt Politikeren Jacobsen først som afgjort Konstitutionel og indenfor Konstitutionen som Konservativ, saa er det interessant og reflekterer smukt paa hans Personlighed at se, hvorledes disse to politiske Karaktermærker ere Kjød og Blod hos ham, ere Dele af hans Karakter. Det er navnlig i Tider som vore, hvor Hensynet til at bevare eller opnaa en Plads i Rigsdagen, Magt eller Indflydelse spiller en saa stor og ofte en saa mærkelig Rolle, interessant at undersøge en Personlighed, der har hvad man kunde kalde politisk Samvittighed, og det en vaagen politisk Samvittighed, og for hvem denne er virkelig afgjørende. Som Led i en statsretlig Organisme har han en Ansvars- følelse overfor denne Statsret, der er let at sætte i Bevægelse og giver stærke Udslag. Det gjælder paa den ene Side at dække Konstitutionen, Folkets politiske Evangelium, det gjælder paa den anden Side at gjøre Regjering mulig og frugtbar med Konstitutionen, — derfor maa den, efter hans Mening, være konservativ. Vi have i førstnævnte Retning allerede nævnet Jacobsens Opposition i 1854 og hans Forlangende om Garanti for de kongevalgte Landsthingsmænds Uafhængighed ogsaa opad til. Vi skulle endnu anføre et Par Udtalelser, der dreje sig om Forholdet mellem Rigsdagen og Administrationen. I Folkethinget 1863—64 (se Rigsdagst. Folketh. 1863—64, Sp. 1933) hedder det i Anledning af en Lønningslov for • Universitetet: »Tillige vil jeg bemærke, at det vel er ganske sikkert, at man tidligere har kunnet afskedige Embedsmænd og derved har kunnet udøve Indflydelse paa dem; men foruden den Myndighed, Regjeringen derved har over Embedsmændene, vil den faa en endnu større Magt over dem ved Retten til, hvor Loven ikke er fuldstændig klar, at kunne nægte dem Lønningstillæg, som de have Krav paa. Der er i Forvejen en Ind- flydelse til Stede, som kan være farlig nok, men den bliver større, naar en saadan Ret bliver tillagt Ministeriet.« Og en anden Gang, som kongevalgt Medlem af Landsthinget, da Algreen Ussing i Samlingen 1868—69 havde stillet et Ændringsforslag til Finansloven om at stryge