Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
536 FORHOLDET MELLEM RIGSDAG OG ADMINISTRATION en Bevilling af 3500 Rdlr. til Indretning af en Examenskommission for Theologer. Bevillingen bar i sig Muligheden for at ændre den theologiske Examen, hvilket, saavidt vi vide, var et almindeligt Ønske ogsaa indenfor Fakultetet; men netop denne Mulighed for en Indgriben paa dette Omraade fra Administrationens Side gjorde Algreen Ussing betænkelig. Da Kultusministeren imidlertid erklærede, at han ikke vilde oprette den ny Institution førend Kirkekommissionen havde udtalt sig, tog Algreen Ussing sit Ændringsforslag tilbage og viste derved, at det mindre var Sagens konstitutionelle Side, end, om vi maa bruge dette Ud- tryk, dens theologiske Side, der havde vakt hans Betænkelighed. Men for Jacobsen stillede det sig anderledes; han ansaa det for det Første for »kon- stitutionelt urigtigt« at afgjøre en saadan Sag paa Finansloven og vilde desuden ikke, at Administrationen skulde kunne strækkes saa vidt. Han optog derfor Ændringsforslaget, uagtet han forudsatte, at han blev den Eneste, der stemte for det, og uagtet han principielt ikke havde Noget mod en Ændring i den theologiske Examen, »men, afset fra Betragtningen om det konstitutionelt Urigtige i at ordne et saadant Forhold gjennem Finansloven« — hedder det — »vil jeg ikke under nogen Omstændighed kunne stemme for en Bevilling som denne, hvorved man lægger det fuldstændigt over i en enkelt Ministers Haand at indføre en ny Organisation og at organisere den, som ham tykkes.« Men netop lige saa ømtaalig var han, naar det gjaldt om at værge Ministeriet mod Overgreb, der udgik fra Misbrug af den forfatnings- mæssige Ret, som var tillagt Lovgivningsmyndigheden. Saaledes naar han tilbageviser Forsøg paa »at foretage Forandringer i organisatorisk og administrativ Retning gjennem Finansloven« (se Rigsraadst. Landstli. 6. ordl. Saml. 1866, Sp. 525). Hans Uvillie mod saadanne som mod hele den Smaalighed i Betragtningen, der navnlig under Forfatnings- kampens sidste Afsnit har øget Gnidningsmodstanden i det konstitu- tionelle Maskineri saa stærkt, at dets Anseelse har lidt derved, kommer ofte frem; saa ofte og paa en saadan Maade, at det minder