Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

554 KOMMUNALPOLITIK Ruinen ligger som paa en Tallerken, vil efter min Smag ikke være smukt.« Ogsaa her har han fra et kunstnerisk Synspunkt vistnok Ret. Idet vi kun i Forbigaaende bemærke, at Jacobsen har talt for at lægge det naturhistoriske Museum paa dets nuværende Plads (se Rigsdagst. Folketh. 1862—63, Sp. 2518), skulle vi endnu kun fremhæve hans Ud- talelser om Restaureringen eller Gjenopbyggelsen af Viborg Domkirke. Sagen kommer for under Finanslovens Behandling i Folkethinget i 1864 (se Rigsdagst. Folketh. 1863—64, Sp. 1522 ff. og Sp. 1878 ff.). Det drejer sig om at laane 300,000 Rd Ir. af Sorø Akademis Midler til Re- stauration af Viborg Domkirke. Beløbet skal tilbagebetales af Kirker her i Landet, der have selvstændig Formue, i Løbet af 8 Aar. Jacobsen modsætter sig Forslaget »med Smerte«, dels af økono- miske Grunde, dels af kulturhistoriske og andre. Da han ikke troer, at Pengene kunne tilbagebetales ad den angivne Vej, er det altsaa intet Laan man vil yde, men en Gave. Men det er heller ingen Restaura- tion man vil gj en nem føre, men en Gjenopbyggelse. »Det er en Re- stauration, der bestaaer i at nedbryde Hvælvingerne, Pillerne, Yder- murene, Taarnene, Koret og gjenopføre en hel ny Kirke i den Skikkelse, som man antager, at Kirken har haft i det 12. Aarhundrede, som en skjøn og værdig Kirke af huggen Granit. Det er en skjøn og herlig Illustration til Kunsthistorien, men den forekommer mig al ville blive altfor kostbar. Jeg kan ikke erkjende, at man kan benytte Loven om Kirkesyn til at restaurere Kirker paa en saadan Maade, at man ned- river en Kirke til Grunden og opfører en splinterny, der skal staa som et Vidnesbyrd om, at der engang har staaet en lignende Kirke. Den gamle, ærværdige Viborg Domkirke er det dog ikke mere og kan det ikke blive. Derfor troer jeg, at man bilder sig i Illusion, naar man af Hengivenhed for de historiske Minder vil foretage et saadant Arbejde, og jeg kan derfor_____ikke tilraade at gjøre det.« — Paa et senere Tidspunkt i samme Samling er han med til at bevilge 200,000 Rdlr. til en virkelig Restauration af Kirken, under Forbehold af, at man