Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

556 NÆRINGSPOLITIK Næringsloven af 1857, og i saa Fald er Intet vissere, end at han ved Betænkningens Afgivelse havde, staaet paa Mindretallets Side, den samme, hvor saavel Industriforeningens Formand og Næstformand som ogsaa de særlig i Næringslovgivning og Næringsforhold kyndige Embedsmænd befandt sig. Saalidt nemlig, som Jacobsen selv var Laugsmand, saalidt havde man faaet ham til at imødekomme en Stemning i Retning af Laugs- forfatning, der kun beroede paa Uvidenhed om historiske og tekniske Forhold, for at stille Folk tilfreds i Øjeblikket til Skade for dem selv og til Skade for Udviklingen af Nationens økonomiske Liv. Den historiske Redegjørelse, der er givet i Afsnit II, og hvis Enderesultat Jacobsen forefandt ved sin Indtrædelse i Ølindustrien i et i Bund og Grund ødelagt Erhverv, maatte afgjort stille ham paa den fri Nærings- rets Standpunkt. De Erfaringer, han allerede havde gjort i det første Tiaar af sin Virksomhed, maatte lige saa afgjort fastholde ham paa dette, og her maatte man da finde ham ved Behandlingen af det Lov- forslag, der førte til Næringsloven af 29. December 1857. Vil man have hans egen utvetydige Udtalelse om, hvor han stod og hvor han havde virket, ogsaa inden han fik direkte Indflydelse paa Næringslovgivningen, saa findes den paa et noget senere Tidspunkt (se Rigsdagst. Landsth. 1867—68, Sp. 1144), hvor han i Anledning af det lør omtalte Lovforslag angaaende Kvaksalveri udtaler: »Jeg er saa langt fra at være nogen Forsvarer af noget Laugsvæsen, at jeg tvært- imod i sin Tid har været en af de ivrigste Forkjæmpere for Nærings- frihed.« Men hans Stilling til Næringsfriheden var dog ikke af hin rent theoretiske Art, som den findes hos en Række af rene Manchesler- theoretikere, eller f. Ex. hos de Politikere i det engelske Parlament, der rejste den haardnakkede Modstand mod Arbejderbeskyttelsen. Han kj endte en Grændse for Friheden ogsaa paa dette Omraade, og skal man bestemme den, maa man vel nærmest sige, at hvor han i Næringsfrihedens Udøvelse saae en Samfundsinteresse truet, vilde han