Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
560 BESKATNINGSPOLITIK hos os, maa han ved Siden af sin Specialproduktion føre andre Ar- tikler, da Kunderne ellers ville gaa til de store Magasiner, hvor de kunne faa hele deres Forsyning. Og disse andre Artikler kan han kun faa ved at drive Handel ved Siden af sit Haandværk. I samme Grad altsaa som man besværliggjør ham Adgangen hertil, i samme Grad besværliggjør man ham Existensen, hvilket netop var det Modsatte af det, man vilde. Med andre Ord: af lutter Kjærlighed til Haandværket slaaer man Haandværkeren ihjel. — Dette saae Jacobsen, som de oven- for anførte Udtalelser vise, klart, allerede i 1857, men endnu i Halv- femserne se Haandværkernes Ordførere det ikke (konfr. Næringslov- kommissionens Betænkning af 1893). Hvad Skattevæsen angaaer, saa støde vi atter her paa, hvad vi tid- ligere have betegnet som et demokratisk Træk i Jacobsens politiske Personlighed. Han vil nemlig have beskattet efter Evnen; han sympathi- serer med Indkomstskatteformen, og uden direkte at udtale det, an- tyder han en vis Tendens mod den progressive Beskatning (se Rigsdagst. Folketh. 1861, Sp. 2366 f.). Naar Værdien af Beskatningsobjektet — Grunde, Bygninger — stiger, enten af sig selv eller fordi man yder- ligere udnytter det, vil han, at Beskatningen skal følge; men han har et ejendommeligt Syn paa Forholdet mellem Stigningen i et Grund- stykkes og i en Bygnings Værdi, som vi nedenfor skulle omtale. Det er som Medlem af Folkethinget i 1862—63 og ved Behand- lingen af Lovforslaget om den kommunale Beskatning i Kjøbstæderne udenfor Kjøbenhavn, angaaende hvilket han var Medlem af Thingets Udvalg, at han faaer Lejlighed til at udtale sig om Skattevæsen. I sin første Udtalelse om denne Sag siger han: »Jeg gaaer ud fra den samme Grundbetragtning, som Tscherning gjorde gjældende igaar, nemlig, »at man ved Beskatningen maa tage Hensyn til Skatteevnen« (se Rigsdagst. Folketh. 1862—63, Sp. 1813 ff.). Sammesteds gjør han udførligt Rede for sin Mening om Beskatning af Bygninger og Grunde. Han vil paa ingen Maade, at Skatten paa Bygninger lægges fast, tværtimod bør