Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
560
BESKATNINGSPOLITIK
hos os, maa han ved Siden af sin Specialproduktion føre andre Ar-
tikler, da Kunderne ellers ville gaa til de store Magasiner, hvor de
kunne faa hele deres Forsyning. Og disse andre Artikler kan han kun
faa ved at drive Handel ved Siden af sit Haandværk. I samme Grad
altsaa som man besværliggjør ham Adgangen hertil, i samme Grad
besværliggjør man ham Existensen, hvilket netop var det Modsatte af
det, man vilde. Med andre Ord: af lutter Kjærlighed til Haandværket
slaaer man Haandværkeren ihjel. — Dette saae Jacobsen, som de oven-
for anførte Udtalelser vise, klart, allerede i 1857, men endnu i Halv-
femserne se Haandværkernes Ordførere det ikke (konfr. Næringslov-
kommissionens Betænkning af 1893).
Hvad Skattevæsen angaaer, saa støde vi atter her paa, hvad vi tid-
ligere have betegnet som et demokratisk Træk i Jacobsens politiske
Personlighed. Han vil nemlig have beskattet efter Evnen; han sympathi-
serer med Indkomstskatteformen, og uden direkte at udtale det, an-
tyder han en vis Tendens mod den progressive Beskatning (se Rigsdagst.
Folketh. 1861, Sp. 2366 f.). Naar Værdien af Beskatningsobjektet —
Grunde, Bygninger — stiger, enten af sig selv eller fordi man yder-
ligere udnytter det, vil han, at Beskatningen skal følge; men han har
et ejendommeligt Syn paa Forholdet mellem Stigningen i et Grund-
stykkes og i en Bygnings Værdi, som vi nedenfor skulle omtale.
Det er som Medlem af Folkethinget i 1862—63 og ved Behand-
lingen af Lovforslaget om den kommunale Beskatning i Kjøbstæderne
udenfor Kjøbenhavn, angaaende hvilket han var Medlem af Thingets
Udvalg, at han faaer Lejlighed til at udtale sig om Skattevæsen.
I sin første Udtalelse om denne Sag siger han: »Jeg gaaer ud fra
den samme Grundbetragtning, som Tscherning gjorde gjældende igaar,
nemlig, »at man ved Beskatningen maa tage Hensyn til Skatteevnen« (se
Rigsdagst. Folketh. 1862—63, Sp. 1813 ff.). Sammesteds gjør han udførligt
Rede for sin Mening om Beskatning af Bygninger og Grunde. Han vil
paa ingen Maade, at Skatten paa Bygninger lægges fast, tværtimod bør