Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BESKATNINGSPOLITIK
561
den revideres med visse Mellemrum (Sp. 4131: 10 Aar) for at man kan
gribe Bygningens foranderlige Indtægt. Han vil have Bygningsskatten
bestemt saaledes, at man først beskatter den Værdi, det har kostet at
faa Bygningen opført, og derefter eventuelt giver et Tillæg paa Grund
af Bygningens Beliggenhed. Beliggenheden vil han altsaa have beskattet
gjennem Bygningen og ikke gjennem Grundstykket, hvilket han ud-
trykkeligt motiverer ved, at Grundstykket kan være forskj elligt bebygget.
Det ses let, at dette kun er et bestemt Udtryk for, at han ikke vil
have Formuen beskattet, men kun Indtægten. Men selv om man var
enig med ham heri, kunde man dog ikke betegne hans Slutning som
konsekvent, thi dersom et Grundslykke slet ikke var bebygget, men
f. Ex. paa Grund af Kvarterets Bebyggelse steg i Værdi i et Aar, maatte
denne Værdistigning jo dog kunne bogføres som en Indtægt, der alt-
saa forblev skattefri saa længe Grundstykket henlaa ubebygget. Han
fastholder da heller ikke ubetinget sit Standpunkt, idet han, som sagt,
vel hævder, at medens Bygningsskatten bør revideres fra Tid til anden,
gik det bedre an at fixere Grundskatten; dog bør ogsaa denne kunne
ændres, saa den ikke kommer til at hvile som en uforanderlig Prioritet
paa Grunden. Ingen af disse Skatter bør altsaa være absolut uforander-
lige. Bygningsskatten dog mindre endnu end Grundskatten, hvoraf
følger, at heller ikke Forholdet mellem dem bør være stabilt.
Disse ere de Grundtanker, der gaa igjennem Jacobsens Betragtninger
om Beskatning, saavidt de komme frem i Rigsdagen. At han vil have
Skatteevnen lagt til Grund for Beskatningen, er jo kun i Overens-
stemmelse med den Theori, der netop brød igjennem her i Tredserne,
og at han hist og her viser nogen Tendens i Retning af Progressivitet,
er jo kun en Følge af hans Udgangspunkt, fra hvilket man logisk
naaer til Progressionen, endogsaa i meget stærkt stigende Skala. Nu
er man jo ved at komme bort fra Skatteevnetheorien og tilbage til den
gamle Nyttetheori, dog med en rigtigere Begrundelse, — ikke Atomi-
sternes Kontraktforhold mellem Stat og Individ, men Nødvendigheds-
A. Fraenkel: Gamle Carlsberg
71