Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
570
KARAKTERISTIK
Jacobsen stod saavelsom hele hans Tid, og ud fra hvilket der ingen-
somhelst Modsigelse bliver mellem hans Stilling som Socialpolitiker
og enhver anden Side af hans politiske Personlighed. Socialt var
Jacobsen Klassepolitiker, nemlig Mellemklassens Politiker, og det vare
de Alle paa den Tid, ogsaa de allerfleste egentlige Demokrater i mere
moderne Forstand. Naar de vilde have almindelig Valgret, forudsatte
de, at den ikke udøvedes længere ned, end i den lavere Mellemstand;
dér endte for dem faktisk — »Folket«. Og politisk endte del ogsaa dér
for Jacobsen. Naar han ivrer mod at dele Borgerne i to Klasser, For-
muende og Uformuende, saa mener han Mellemstanden; naar han
taler om, at Samfundsaanden udvikles bedre i de »mindre« Klasser end
i de »større«, saa mener han Mellemstandens brede Lag i Forhold til
et øverste Lag. Og dette er i fuld Overensstemmelse med hans hele
Livssyn Ganske det samme Træk kommer, som vi have vist, igjen
i hans Syn paa Forretningslivet. Han var, som vist f. Ex. Side 408 ff.,
en afgjort Modstander af den store Forretning i moderne Forstand,
han saae ikke, at han her stod overfor et Stykke Kulturudvikling.
Han krævede ligefrem, at den Enkelte skulde sige Stop ved et vist
Punkt, og han troede, at han kunde det. Og dette beroede atter
paa hans stærkt udprægede Samfundsfølelse. Han forlangte, at Enhver
ogsaa økonomisk bidrog sit til at bevare det brede Mellemlag og gjøre
det muligt ogsaa for de ny tilkommende Slægter at holde sig i det.
Derfor maatte Ingen rive Mere til sig fra dette Lag, end han saa at
sige selv skabte fra Nyt af. Han saae fuldkommen rigtigt, at dette
Lag var nødvendigt for ethvert Samfund, men derimod saae han ikke
og kunde han heller ikke se netop den Maade, paa hvilken den store
Forretning muliggjør dette Lags Fornyelse og Bevarelse.
Hans Udtryk, at Samfundsaanden udvikles bedre i de »mindre« Klasser
end i de »større«, er jo ganske overensstemmende med dette Grundsyn.
Samfundsaanden udvikles sikkert bedre i de lavere Klasser end i de
højere, af den simple Grund, at hine trænge mere til Samfundet end