Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
570 KARAKTERISTIK Jacobsen stod saavelsom hele hans Tid, og ud fra hvilket der ingen- somhelst Modsigelse bliver mellem hans Stilling som Socialpolitiker og enhver anden Side af hans politiske Personlighed. Socialt var Jacobsen Klassepolitiker, nemlig Mellemklassens Politiker, og det vare de Alle paa den Tid, ogsaa de allerfleste egentlige Demokrater i mere moderne Forstand. Naar de vilde have almindelig Valgret, forudsatte de, at den ikke udøvedes længere ned, end i den lavere Mellemstand; dér endte for dem faktisk — »Folket«. Og politisk endte del ogsaa dér for Jacobsen. Naar han ivrer mod at dele Borgerne i to Klasser, For- muende og Uformuende, saa mener han Mellemstanden; naar han taler om, at Samfundsaanden udvikles bedre i de »mindre« Klasser end i de »større«, saa mener han Mellemstandens brede Lag i Forhold til et øverste Lag. Og dette er i fuld Overensstemmelse med hans hele Livssyn Ganske det samme Træk kommer, som vi have vist, igjen i hans Syn paa Forretningslivet. Han var, som vist f. Ex. Side 408 ff., en afgjort Modstander af den store Forretning i moderne Forstand, han saae ikke, at han her stod overfor et Stykke Kulturudvikling. Han krævede ligefrem, at den Enkelte skulde sige Stop ved et vist Punkt, og han troede, at han kunde det. Og dette beroede atter paa hans stærkt udprægede Samfundsfølelse. Han forlangte, at Enhver ogsaa økonomisk bidrog sit til at bevare det brede Mellemlag og gjøre det muligt ogsaa for de ny tilkommende Slægter at holde sig i det. Derfor maatte Ingen rive Mere til sig fra dette Lag, end han saa at sige selv skabte fra Nyt af. Han saae fuldkommen rigtigt, at dette Lag var nødvendigt for ethvert Samfund, men derimod saae han ikke og kunde han heller ikke se netop den Maade, paa hvilken den store Forretning muliggjør dette Lags Fornyelse og Bevarelse. Hans Udtryk, at Samfundsaanden udvikles bedre i de »mindre« Klasser end i de »større«, er jo ganske overensstemmende med dette Grundsyn. Samfundsaanden udvikles sikkert bedre i de lavere Klasser end i de højere, af den simple Grund, at hine trænge mere til Samfundet end