Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

KARAKTERISTIK 569 for det videst mulige kommunale Selvstyre. Vi have ved Omtalen af Beskatningslovgivningen paavist et her stærkt fremtrædende demo- kratisk Træk, der fører ham i lige Linie op imod den progressive Indkomstskat og lader ham udtale sig afgjort mod en Deling af Væl- gerne i Formuende og Uformuende. Vi minde om hans stærke Ud- talelser om Kommunen, som Bærer og Beskytter af Friheden, naar den truedes fra Oven, om den afgjørende Betydning han tillægger »Folkets« politiske Dom over Ministeriet Ørsted, og den i hans Mund mærke- lige Udtalelse om, at Samfundsaanden udvikler sig bedre i de lavere Folkeklasser end i de højere1 (Side 542) o. s. Ir. — Hvorledes nu faa Overensstemmelse imellem disse Udtalelser og hans Stilling i det kon- stitutionelle Spørgsmaal, eller mellem dem og hans Frygt for Rigsdags- mandenes Paavirkning af Folkestemninger, eller for Overgreb paa Administrationen fra Rigsdagens Side? Ja, her er netop det Punkt, hvor Billedet af Jacobsens politiske Personlighed ved den første umiddelbare Betragtning viser sig uklart. Det er Jacobsen som Socialpolitiker, man ikke forstaaer, dersom man betragter ham gjennem Briller fra Slutningen af det 19. Aarhundrede. Men dette er naturligvis uberettiget. »Fra Slutningen af forrige Aarhundrede,« siger Sohm, »raader tredje Stand stadig mere afgjort over Samfundet. Dén er Nutidens Samfund. Uden væsentlig Forskjel ere Adel og Gejstlighed optagne i dens Rækker. I dens egne Øjne er den Et med Folket. Som Folkets Ret har den taget i Besiddelse den Myndighed, den konstitutionelle Statsforfatning tilstaaer den. Nationens Interesser vil den forsvare med sine egne, og naar dens Rettigheder i Staten ere værnede, saa anser den den nationale, politiske Udviklings Endemaal for naaet. .Og dog er tredje Stand ikke Folket. Den er hildet i det samme Selvbedrag som engang Adel og Gejstlighed.« Saaledes udtrykker den berømte Retslærer det Standpunkt, hvorpaa 1 Eller, som han karakteristisk betegner dem, »større« og »mindre« (se Side 573). A. Fraenkel : Gamle Carlsberg 72