Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

KARAKTERISTIK Men han troede, at denne Pli«! Og her komme vi da atter til den ofte omtalte Modsigelse hos Jacobsen, som han ikke selv stødte paa, kun fordi han ikke havde gjort sig den store Forretnings og Kapitalens akkumulative Natur klar, en Modsigelse, der netop gav sig Udslag i den socialpolitiske Side af hans politiske Virksomhed. Ingen følte mere end han sin Pligt som Bærer af det tekniske Fremskridt. lod sig endeligt realisere indenfor Rammen af en middelstor Bedrift, 02’ han saae ikke, at selve det tekniske Fremskridt efter sin Natur drev Forretningen op til et stedse større Omfang. Det tør vistnok paastaaes, at dersom ikke de ved Omtalen af det indenlandske Marked fremstillede Forhold havde tvunget ham stedse videre, saa havde han paa et eller andet vilkaarligt Punkt sagt Stop, som vi af baade skriftlige og mundt- lige Udtalelser vide, at det var hans Hensigt, og dermed overladt til Andre osf sikkert mindre Egnede at taee Førerskabet. At den store Bedrifts tekniske Funktion var ham fuldkommen klar, fremgaaer uimodsigeligt af den interessante Replik angaaende Landbo- højskolens Betydning ogsaa for Bønderne, han tilkaster den her Intet forstaaende Tscherning, og som vi have anført i det industrielle Afsnit. At han ligeledes saae den sociale Fare ved den stærke Magt- stilling, Kapital og Stordrift gav den Enkelte, viser hans ovenfor citerede Udtalelse om Samfundsaandens bedre Trivsel i de lavere Klasser. Men denne Fare troede han kunde imødegaaes ved vilkaarligt at stoppe det store Magtgrundlag i Væxten. Han var ikke klar over, at han derved kun opholdt den uundgaaelige og allerede indledede Udvik- ling, o: øgede Antallet af dens Ofre. Han saae heller ikke, at den store Bedrift under sin Væxt selv opskyller Dæmningen, der skal lede dens Kraft mod dens udelukkende tekniske Opgave. Han saae ikke, at den ogsaa socialt og politisk blev den ny Form, Nutidens Ideer i Ret- ning af Produktion, Fordeling, Beskatning o. s. v. maatte afvente, førend de kunde faa et Stof at realisere sig i. Han saae med andre Ord ikke, at den i Forfølgelsen af sin ensidige, individualistiske In-