Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mærkestenene i Jacobsens Liv i rent ydre Forstand ere følgende.
Han var Søn af Christen J. Jacobsen, der var født den 15. Marts
1773 i Nørkjær i Vendsyssel af jydsk Bondeæt. Christen Jacobsen kom
til Kjøbenhavn for at aftjene sin Værnepligt og blev derefter Gaardskarl
i en Bryggergaard sammesteds. Han avancerede til Bryggerknægt og
derefter ad den sædvanlige Vej gjennem Stillingen som Lejebrygger, til
Bryggeriejer. Som saadan døde han i 1835 i sin Bryggergaard i Bro-
læggerstræde Nr. 76 (nu Nr. 5). Han var gift med Caroline Frede-
rikke, født Schelbeck, og havde med hende kun eet Barn, Jacob
Christian Jacobsen.
J. C. Jacobsen gik i Skole i det Bisserupske Institut og anbragtes efter
endt Skoletid i Faderens Bryggeri. I sit 17de Aar besøgte han paa
Faderens Opfordring H. C. Ørsteds populære Forelæsninger over Kemi
og Fysik paa den polytekniske Læreanstalt, hvor han ogsaa hørte Zeise
og Forchhammer. Den praktiske Virksomhed, der lige fra Drengeaarene
lagde Beslag paa ham, umuliggjorde et systematisk Studium; men paa
egen Haand har han dyrket Naturvidenskaber og Historie, ligesom han
tidligt interesserede sig for Kunst, særlig for Skulptur. Ved Faderens
Død overtog han, 24 Aar gammel, Ledelsen af Bryggeriet for Moderen,
ved hvis Død han, 9 Aar senere, overtog Virksomheden for egen Reg-
ning. Hans Borgerbrev som Brygger (Lejebrygger) i Kjøbenhavn er
dateret den 15. April 1837. 2 Aar efter, den 24. Oktober 1839, ægtede
A. Fraenkel : Gamle Carlsberg
73