Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

J. C. JACOBSEN 583 strængere, og naar alt dette dog ikke formanede at udviske Jacobsens Særpræg, saa var det, fordi dette var hans Natur, hans inderste og medfødte Væsen. For det skal han hverken roses eller dadies, thi det havde han ikke af sig selv. Men han skal hædres, fordi han bevarede og udviklede det, og dets Tilstedeværelse og Betydning skal konsta- teres, fordi det forklarer saa at sige alt Andet hos Jacobsen, baade det hos ham, vi beundre, og det, vi dadle — det nemlig, som kunde svække hans Interesse for, ja hans Respekt for Andres Personlighed, hvor en saadan efter sin særlige Natur stræbte mod andre Maal end dem, han anerkj endte. Det var heldigvis yderst sjældne, men til Gjengjæld vigtige Tilfælde, hvor han saaledes lod Samfundsmennesket i sig træde uden- for sit vide Omraade og ind paa Individets Enemærker, men det skete. Han manglede i saadanne Tilfælde Forstaaelsen af, at der er Noget i et Menneske, som vanskeligt kan og heller ikke maa bøjes udefra, men som kun han selv er raadig over. Men det skal med det samme siges, at Jacobsen selv var i Stand til at øve Tvang mod sin egen Personlighed, hvor Gjennemførelsen af en Sag af Betydning krævede det. Naturligvis retfærdiggjør det ikke hint Træk, men det stiller det dog i en noget anden Belysning. Naar Jacobsen saaledes paa den ene Side i Statuterne for Carlsberg-Fondet kunde indsætte et ubetinget Forbud mod, at Forstanderne modtage Valg til Rigsdagen, saa er dette — bortset fra Bestemmelsens praktiske Betydningsløshed — utvivlsomt et Overgreb, og det endda et, om hvis Lovlighed der vistnok kan rejses Tvivl. I det Mindste strider det mod et moderne Menneskes umiddel- bare Retsfølelse, at en Mand af personlig Magtfuldkommenhed skulde kunne indskrænke en endogsaa særlig højt udviklet Borgers statsret- lige Stilling. Men paa den anden Side kunde Jacobsen, hvad maaske ikke Mange ville tro, i den Grad underordne sin egen personlige Fø- lelse og Ret, at han f. Ex. aarevis kunde finde sig i at arbejde sammen med Mennesker, han ikke sympathiserede med, naar de syntes ham af Betydning for den Sag, han vilde fremme. Og hvad han skulde give