Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
J. C. JACOBSEN
583
strængere, og naar alt dette dog ikke formanede at udviske Jacobsens
Særpræg, saa var det, fordi dette var hans Natur, hans inderste og
medfødte Væsen. For det skal han hverken roses eller dadies, thi det
havde han ikke af sig selv. Men han skal hædres, fordi han bevarede
og udviklede det, og dets Tilstedeværelse og Betydning skal konsta-
teres, fordi det forklarer saa at sige alt Andet hos Jacobsen, baade det
hos ham, vi beundre, og det, vi dadle — det nemlig, som kunde svække
hans Interesse for, ja hans Respekt for Andres Personlighed, hvor en
saadan efter sin særlige Natur stræbte mod andre Maal end dem, han
anerkj endte. Det var heldigvis yderst sjældne, men til Gjengjæld vigtige
Tilfælde, hvor han saaledes lod Samfundsmennesket i sig træde uden-
for sit vide Omraade og ind paa Individets Enemærker, men det skete.
Han manglede i saadanne Tilfælde Forstaaelsen af, at der er Noget
i et Menneske, som vanskeligt kan og heller ikke maa bøjes udefra,
men som kun han selv er raadig over. Men det skal med det samme
siges, at Jacobsen selv var i Stand til at øve Tvang mod sin egen
Personlighed, hvor Gjennemførelsen af en Sag af Betydning krævede
det. Naturligvis retfærdiggjør det ikke hint Træk, men det stiller det dog
i en noget anden Belysning. Naar Jacobsen saaledes paa den ene Side
i Statuterne for Carlsberg-Fondet kunde indsætte et ubetinget Forbud
mod, at Forstanderne modtage Valg til Rigsdagen, saa er dette —
bortset fra Bestemmelsens praktiske Betydningsløshed — utvivlsomt et
Overgreb, og det endda et, om hvis Lovlighed der vistnok kan rejses
Tvivl. I det Mindste strider det mod et moderne Menneskes umiddel-
bare Retsfølelse, at en Mand af personlig Magtfuldkommenhed skulde
kunne indskrænke en endogsaa særlig højt udviklet Borgers statsret-
lige Stilling. Men paa den anden Side kunde Jacobsen, hvad maaske
ikke Mange ville tro, i den Grad underordne sin egen personlige Fø-
lelse og Ret, at han f. Ex. aarevis kunde finde sig i at arbejde sammen
med Mennesker, han ikke sympathiserede med, naar de syntes ham
af Betydning for den Sag, han vilde fremme. Og hvad han skulde give