Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
582
J. C. JACOBSEN
Hvad der i de foregaaende Afsnit er meddelt om Jacobsen, angaaer
væsentligt hans Forhold som Industriel, som Legatstifter og som Politiker.
Hvad han paa disse Omraader har efterladt sig, er saa betydeligt og haand-
gribeligt, i den Grad hans Livsgjerning, at det, rigtig fortolket, maa
pege paa det Centrale i hans Psykologi. Saaledes er det ogsaa. Følger
man fra hans Tale og Gjerning paa disse Omraader Traadene tilbage
til deres Udspring, saa naaer man til det Centrale i Jacobsen som
Menneske, det, hvorom den hele Personlighed iøvrigt danner sig, og
som præger selv ganske periferiske Punkter i hans Karakter. Dette
modificeres kun gjennem haarde Kampe med Følelser og Villiesytringer,
der udgaa fra andre Sjælecentrer, som — heldigvis — selv hos den
mest helstøbte Karakter supplere og svække det Centrale og derved
fremkalde den Mangfoldighed i Slibningen, der netop udmærker Men-
nesket sammenlignet med lavere staaende Væsener.
Dette Centrale i Jacobsen var hans Samfundsfølelse. Samfunds-
mennesket var i ham udviklet i en ualmindelig Grad, hvilket var en
medfødt, en elementær Egenskab, thi ellers maatte den være bleven
paavirket udefra af den Omstændighed, at Jacobsen levede i en Tid,
hvis Hovedstræben, ja, man tør vel næsten sige, hvis Ideal laa i stik
modsat Retning. Den Tid, da Jacobsen blev moden Mand, var lige
frigjort fra en altfor stærk Samfunds- og Statsmagts Favntag; intet
Under derfor, at man i hele det Tidsrum, hvori hans egentlige Livs-
gjerning falder, drev Afguderi med Individualismen. Det var kun lige
til Nødtørft, at man dækkede den nøgne Egennytte med et videnskabe-
ligt Flor, for derefter at fejre den aabenlyst som eneste Kulturfaktor,
ja som eneste samfundsdannende Faktor. Det var den Tid, hvor Til-
værelseskampen og Udvælgelsestheorien uden mange Omstændigheder
overførtes ogsaa paa Kulturlivet, og hvor man satte over Svælget
mellem det isolerede Individs Fantasirige og det menneskelige Sam-
funds Virkelighed paa den bovlamme Samfundspagt. Atomisterne vare
strænge Herrer, og deres Tilhængere rundt om i Livets Praxis endnu