Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
582 J. C. JACOBSEN Hvad der i de foregaaende Afsnit er meddelt om Jacobsen, angaaer væsentligt hans Forhold som Industriel, som Legatstifter og som Politiker. Hvad han paa disse Omraader har efterladt sig, er saa betydeligt og haand- gribeligt, i den Grad hans Livsgjerning, at det, rigtig fortolket, maa pege paa det Centrale i hans Psykologi. Saaledes er det ogsaa. Følger man fra hans Tale og Gjerning paa disse Omraader Traadene tilbage til deres Udspring, saa naaer man til det Centrale i Jacobsen som Menneske, det, hvorom den hele Personlighed iøvrigt danner sig, og som præger selv ganske periferiske Punkter i hans Karakter. Dette modificeres kun gjennem haarde Kampe med Følelser og Villiesytringer, der udgaa fra andre Sjælecentrer, som — heldigvis — selv hos den mest helstøbte Karakter supplere og svække det Centrale og derved fremkalde den Mangfoldighed i Slibningen, der netop udmærker Men- nesket sammenlignet med lavere staaende Væsener. Dette Centrale i Jacobsen var hans Samfundsfølelse. Samfunds- mennesket var i ham udviklet i en ualmindelig Grad, hvilket var en medfødt, en elementær Egenskab, thi ellers maatte den være bleven paavirket udefra af den Omstændighed, at Jacobsen levede i en Tid, hvis Hovedstræben, ja, man tør vel næsten sige, hvis Ideal laa i stik modsat Retning. Den Tid, da Jacobsen blev moden Mand, var lige frigjort fra en altfor stærk Samfunds- og Statsmagts Favntag; intet Under derfor, at man i hele det Tidsrum, hvori hans egentlige Livs- gjerning falder, drev Afguderi med Individualismen. Det var kun lige til Nødtørft, at man dækkede den nøgne Egennytte med et videnskabe- ligt Flor, for derefter at fejre den aabenlyst som eneste Kulturfaktor, ja som eneste samfundsdannende Faktor. Det var den Tid, hvor Til- værelseskampen og Udvælgelsestheorien uden mange Omstændigheder overførtes ogsaa paa Kulturlivet, og hvor man satte over Svælget mellem det isolerede Individs Fantasirige og det menneskelige Sam- funds Virkelighed paa den bovlamme Samfundspagt. Atomisterne vare strænge Herrer, og deres Tilhængere rundt om i Livets Praxis endnu