Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

FRIMESTRE I ØLINDUSTRIEN. OMGANGSBRYGNINGEN OPHÆVES 1690. FREDERIK IV 45 de sociale Opgaver i en anden Forstand end i Fortiden mere og mere træde i Forgrunden, og hvis Løsning mindre og mindre hidføres under ensidig Indflydelse af Samfundets Overklasser. Denne stive Ordning af Bryggerlauget under Christian V var, om end særlig vidtgaaende, dog karakteristisk lor Enevældens Ønske om at bringe Industrien i Overensstemmelse med den patriarkalske Regjerings- form. Uagtet de evige Klager og Livets praktiske Forhold i det Hele som sagt af og til fremkalde Tvivl hos de enevældige Konger om Nytten af saadanne Anordninger, træfle vi dem dog i Mængde. Det »sluttede« Laug var her i Landet Enevældens Værk. Den indførte del, selv hvor man skulde synes, det mindst tiltrængtes, som i Produk- tionen for det almindelige Forbrug. Den indskrænkede saaledes Bart- skj ærernes Antal i Kjøbenhavn til 10, paa Christianshavn til 2. I Hille- rød maatte der kun være 4 Skræddermestre, i Aalborg 4 Baitskjæiere, i Kolding 6 Hvedebrødsbagere, i Bergen 30 Skomagere og 9 Barlskjærere, i Frederikshald 3 Slagtere, i Jylland 4 Farvere o. s. v. Ja helt ud paa Lan- det førte Enevælden denne Institution, som naar den undei Frederik IV begrændsede Antallet af Skomagere i hvert Sogn paa Møen til 3, medens Sognene paa Sjælland maatte nøjes med een hver. Men medens i mange andre Laug Forholdene lettedes noget ved, at der tilstodes visse Folk, navnlig af Hæren og Flaaden og særlig citer Krigenes Afslutning, Ret til at nedsætte sig som Flimestre, saa var denne Institution ganske vist ikke ukjendt i Bryggerlauget, men det ses ikke, at den praktisk talt har spillet nogen Rolle déi, maaske med Und- tagelse af Kongens Bryghus, hvis særlige Foihold senere skulle blive omtalte. Dette har naturligvis sin Grund i Biyggeinæi ingens paaviste, særlig kapitalistiske Karakter. Naar Christian V 1. Ex. tillod Bøssemagere, Saddelmagere, Sværdfegere og »Grovsmede, som foistaa Aitzeneien«, samt nogle andre Klasser af Hnandværkere, dei tidligeie havde høit til Armeens Regimenter, at nedsætte sig i Kjøbstædeme, saa var dette muligt, fordi deres Etablering ikke var nogen Rostbai Sag. Men »Ar-