Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
588
J. C. JACOBSEN
hin Tid meget væsentligt bidrog til Karakterdansen hos den Enkelte,
og hvis Mangel i Nutiden gjør saa utrolig megen Energi ufrugtbar for
Individet, men som hos Jacobsen netop satte en Grændse for hans
Stræben, der mægtigt øgede hans individuelle Styrke.
Hvor meget et Individ ogsaa ydede i Middelalderen, hvor stærkt
det end blev, saa hævede det sig som Regel ikke ud over sin Klasse.
Skete det, var det i rene Undtagelsestilfælde og sikkert ikke tilsigtet.
Det var først mod Middelalderens Slutning og under Renaissancen, at
Kjøbmændene adledes eller Lehnsherrerne stræbte efter de fyrstelige
Højhedsrettigheder. Det var netop derfor, at Klassen følte sig højnet
ved sine store Individer, det var derfor, den saa langtfra frygtede
dem, at den tværtimod tiljublede og støttede dem. Af denne Grund
havde det store Individ i Middelalderen altid et Værn mod sine indi-
viduelle Misundere. Solidariteten mellem ham og Klassen brødes ikke
ved hans Udmærkelse. I Nutiden er det anderledes. Nutidens »Struggler«
staaer alene. Ganske vist ligger intet socialt Stade for højt for hans
Stræben, men under hans Tindebestigning har han Alles Interesse og
Alles Haand imod sig. Saa langtfra støttes han. at tværtimod Enhver
søger at skyde de virksomste Hindringer mellem ham og hans Maal.
Rækker Nogen ham en Haand, er det kun for at bruge ham. og der-
efter slippe ham, og denne Mangel paa Solidaritet er et af de væsent-
ligste Momenter, der medvirke ved Dannelsen af Nutidens paa en Gang
energiske og fejge Struggler, Jegmennesket, Børs- eller Embedspolitikeren,
Maupassants .Journalistskikkelse, Panamamanden og hvad nu alle de
mangfoldige Typer hedde, der have dét fælles, at al deres Stræben er
rettet indad mod dem selv, og at »Krachet« er den sædvanlige Afslut-
ning paa deres Bane, ulykkeligvis først efter at de have anrettet om-
fattende Ødelæggelser.
Mod Fristelser i denne Retning var Jacobsen pansret netop ved den
samme Begrændsning i hans sociale Syn, som gjorde, at han ikke
forudsaae den sociale Virkning af det tekniske Fremskridt. (Smign.