Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
588 J. C. JACOBSEN hin Tid meget væsentligt bidrog til Karakterdansen hos den Enkelte, og hvis Mangel i Nutiden gjør saa utrolig megen Energi ufrugtbar for Individet, men som hos Jacobsen netop satte en Grændse for hans Stræben, der mægtigt øgede hans individuelle Styrke. Hvor meget et Individ ogsaa ydede i Middelalderen, hvor stærkt det end blev, saa hævede det sig som Regel ikke ud over sin Klasse. Skete det, var det i rene Undtagelsestilfælde og sikkert ikke tilsigtet. Det var først mod Middelalderens Slutning og under Renaissancen, at Kjøbmændene adledes eller Lehnsherrerne stræbte efter de fyrstelige Højhedsrettigheder. Det var netop derfor, at Klassen følte sig højnet ved sine store Individer, det var derfor, den saa langtfra frygtede dem, at den tværtimod tiljublede og støttede dem. Af denne Grund havde det store Individ i Middelalderen altid et Værn mod sine indi- viduelle Misundere. Solidariteten mellem ham og Klassen brødes ikke ved hans Udmærkelse. I Nutiden er det anderledes. Nutidens »Struggler« staaer alene. Ganske vist ligger intet socialt Stade for højt for hans Stræben, men under hans Tindebestigning har han Alles Interesse og Alles Haand imod sig. Saa langtfra støttes han. at tværtimod Enhver søger at skyde de virksomste Hindringer mellem ham og hans Maal. Rækker Nogen ham en Haand, er det kun for at bruge ham. og der- efter slippe ham, og denne Mangel paa Solidaritet er et af de væsent- ligste Momenter, der medvirke ved Dannelsen af Nutidens paa en Gang energiske og fejge Struggler, Jegmennesket, Børs- eller Embedspolitikeren, Maupassants .Journalistskikkelse, Panamamanden og hvad nu alle de mangfoldige Typer hedde, der have dét fælles, at al deres Stræben er rettet indad mod dem selv, og at »Krachet« er den sædvanlige Afslut- ning paa deres Bane, ulykkeligvis først efter at de have anrettet om- fattende Ødelæggelser. Mod Fristelser i denne Retning var Jacobsen pansret netop ved den samme Begrændsning i hans sociale Syn, som gjorde, at han ikke forudsaae den sociale Virkning af det tekniske Fremskridt. (Smign.