Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

J. C. JACOBSEN 589 Side 489 ff., især Side* 409 f.). Han følte sig som Borger og stræbte aldrig efter at naa en Stilling eller en Rang, der kunde løfte ham op over den Klasse, som efter hans Mening var den bærende og nærende i det Samfund, hans Hjerte slog for, den Klasse, som det derfor var den største Hæder at tilhøre og at smykke. I denne Begrændsning af hans Stræben finder man ogsaa Forklaringen af, at han paa Rigsdagen kunde tage Ordet for Afskaffelsen af Titler og Rang, uagtet han dog selv var dekoreret (se Rigsdagst. Landsth. 3.Febr. 1870, Sp. 649). Det var ved anden Behandling af »Forslag til Lov indeholdende almindelige Bestemmelser om Embeds- og Bestillingsmænds Lønningsforhold«, hvis §7 omhandler deres Rangforhold, at Jacobsen retter en Opfordring til Regjeringen om at indbringe et Lovforslag »om en fuldstændig Afskaffelse af Rang og Titel«, bortset fra Hofchargerne. Han slutter: »vil den ærede Minister ikke give et saadant Tilsagn, saa vilde jeg gjerne selv indbringe et Forslag derom; men da det ikke er mit Kald at skrive Love, saa vil jeg opfordre En eller Anden af dem, der føle sig mere kaldede dertil, til at gjøre det. Jeg vil være meget glad ved at kunne være med til at indbringe et saadant Forslag.« Her er ingen Modsigelse, men kun et klart Udtryk for hans Syn paa Borgerklassen som en Enhed. At Statsoverhovedet udmærker en Borger ved at dekorere ham inde- holder ingen Fare for denne Enhed, fordi han ikke derved løftes ud af sin Klasse. Men en Rangforordning er en Stige, hvis øverste Trin ligge langt oppe over Borgerklassen, og som udtrykkelig indfører en Leddeling i denne. Med Hoffet er det en anden Sag. Det er et Stykke Samfund for sig, der netop i væsentlig Grad hviler paa den ydre Ulighed, som var Jacobsen saa stærkt imod indenfor Borger- klassen. Men dette, at han altid underbyggede sin sociale Stilling ud fra sit borgerlige Arbejde, at han ofrede Millioner paa Videnskaben, uden at ville være Videnskabsmand, store Summer paa Kunst, uden at ville være Kunstner, at han var Borger i sin Politik og i sit Forhold til