Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
592 J. C. JACOBSEN politisk, juridisk og økonomisk Enhed, er jo netop Borgerklassens Værk. Den militære og civile Riddertjeneste er baseret paa den store Jordejendom, der holder sine Beboere fængslede ved den person- lige Afhængighed, en lokal Politik, et lokalt Retsvæsen og Erhvervsliv. Den Fædrelandskjærlighed, der under disse Forhold kan udvikles i det almindelige Menneske, maatte blive og var en Lokalpatriotisme. Men med Handelsbyernes Opkomst og med Produktionens Koncen- tration følger Trangen til et udvidet Marked, og den velhavende Borger yder villigt de nødvendige Penge til Nedbrydning af hine Hindringer for de borgerlige Erhvervs frie Rørelse. Den »fødte« Embeds- og Officersstand afløses af en valgt, teknisk uddannet og med Penge lønnet, hvis Afhængighed refererer sig til Centralmagten, til Kongedømmet, der nu hæver sig og sammenfatter Provindser og Byer til en virkelig politisk Enhed, til en absolut regjeret Nationalstat. Der- efter forlanger Borgeren Vederlaget for sine Ofre, og gjennem den op- lyste Absolutisme udformes den konstitutionelle Retsstat. Det konstitu- tionelle System og den nationale Stat ere Borgerklassens Værk, deres Tid er Borgerdømmets Tid. En Mand derfor, der som Jacobsen var Inkarnationen af Borgeren fra Aarhundredets Midte, maatte konsekvent føle nationalt. Men hans varme Fædrelandskjærlighed flød ogsaa fra en anden Kilde, hvis Udspring laa endnu længere tilbage i Tiden. Han formanede at opfatte Nationen, dens Sprog, dens særegne Tanke- og Følelsesliv som Produktet af en tusindaarig ejendommelig Udvikling, der her tidligere, sikrere og ad flere Veje end mange andre Steder havde ført til Enhed, og han følte rent umiddelbart sig selv som Led af denne Enhed, hvis Udviklingshistorie var ham dyrebar, og hvis Fremtid han troede paa. Det var saa igjen denne Følelse af Sammenhørighed med Nationen, der gjorde ham varm for enhver Side af dens Liv, der ogsaa fik ham til at støtte vor nationale Kunst, ganske særlig hvor den, som ved Frederiksborg-Museet, tjente til at bevare Nationens Minder. Han havde