Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

FABRIKINDUSTRI OG HAANDVÆRK UNDER FREDERIK V 63 I det Foregaaende er Ordningens stive Karakter under Christian VI berørt, og dens Virkninger i Henseende til Forholdet mellem Laugene indbyrdes og mellem Arbejdsgivere og Arbejdere omtalt. Hvad Laugsordningens tekniske Virkninger angaa, saa er det meget langt fra, al noget Fremskridt paa dette Omraade lader sig paavise. De foran anførte Udtalelser af Christian VI ere Vidnesbyrd derom, lige- ledes Haandværkernes egne stadig gjentagne Klager over Indførsel ude- fra, der under Hensyn til det merkantilistiske Toldsystem kun lade sig forklare ved vor egen Produktions daarlige Beskaffenhed. Den stadige Sirøm af udenlandske, særlig tyske Svende, der gaaer hertil og bringer vore Laug saa al sige under lysk Laugshøjhed, peger i samme Retning1, idet den viser, at vi ikke ere i Stand til at uddanne det fornødne Antal Haandværkere her. Talende Tal i saa Henseende angives af General- prokurøren Stampe i 1760. »Det gjør mig ondt at erfare,« skriver han, »al der f. Ex. i Tømmermandslauget er 450 Svende og kun 21 Drenge, og i Murerlauget 394 Svende og kun 47 Drenge.« Lignende Forhold udviste mange andre Laug. At Økonomien fulgte Tekniken, og den sociale Anseelse atter hin, er en Selvfølge. Selv Kjøbenhavns Haandværkere vare næsten alle fällige, 1 Et Exempel mellem mange andre paa det Tyranni, de tyske Laug netop i Forfalds- perioden udøvede overfor vort Haandværk, kan anføres fra 1754. En gift Blytækkersvend, der havde opfyldt alle Betingelser for at blive Laugsmester, maatte nøjes med Stillingen som Frimester med Ret til at holde ct Par Personer til Hjælp, fordi gifte Blytækker- svende ikke kunde faa Arbejde i Tyskland, og Kongen ikke ved at optræde herimod »vilde give Anledning til, at de herværende Blytækkersvende forlod Staden og rejste ud af Landet«. Den samme Vedtægt, der efter sin Natur og i sine Virkninger er et af For- faldstidens værste Overgreb, gjaldt ogsaa for Posscmcntmagersvende. Giftede en saadan Svend sig, kaldtes han for »Weiberkerl« og kunde ikke faa Arbejde i »det romerske Rige«. Man har Exempler paa, at Mestre crc rejste fra Jylland til Kjøbenhavn for »efter An- søgning« at underkaste sig den, en Tid forbudte, saakaldte »Behøvling«, det vil sige, en raa, korporlig Mishandling, da de ellers betegnedes som Fuskere af de tyske Laug og derfor ikke kunde faa nogen tysk Svend til at arbejde for sig. Forbudet mod Bchøv- lingen hævedes ogsaa af denne Grund.