Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

64 STAMPES BEDØMMELSE AF DANSK HAANDVÆRK. LIBERAL LAUGSLOVGIVNING og ved det omtalte Tidspunkt sammenfatter Stampe Dommen over dem i følgende Udtalelse: »Det som kaldes main d’oevre er i Forhold langt dyrere og derhos ofte siettere end i nogen anden anselig Stad i Europa.«- Og hvad endelig Anseelsen angaaer, saa er det betegnende, at indtil Aaret 1800 vare Haandværkere udtrykkelig udelukkede fraValg til Stadens 32 Mænd, der var en Magistraten aj ourneret, raadgivende Korporation, af hvilken Raadmændené valgtes, og som paa flere Tidspunkter op- traadte med en vis borgerlig Uafhængighed og Selvfølelse, ikke alene overfor Magistraten, men endogsaa overfor Regjeringen, ja selv i direkte Henvendelser til Majestæten. Saaledes var altsaa Tilstanden ved Frederik V’s Tronbestigelse, og under denne Konge forsøger man da endelig at løre Laugsordningen frem i liberal Retning. — Anledningen er karakteristisk. Der synes henimod Midten af det 18. Aarhundrede at have været for mange Urtekræmmere i Kjøbenhavn. Lauget søgte da den sædvan- lige Udvej, at opnaa Bevilling paa at »slutte«. I en Klage af 1744 hedder det: »det er bedre, at 60 Familier kunne leve, end at 100 skulde søge Brødet i Armod og Fattigdom«. Direkte nægtedes Andragendet, men del samme bevilgedes »paa en anden Maade«. Det forbødes nemlig Urtekræmmerne at have mere end een Dreng hver, og for at en Svend skulde kunne nedsætte sig, maatte han have tjent som Svend i 7 Aar og eje 1000 Rdlr. eller kjøbe en Kræmmergaard, □ : man stoppede Ad- gansfen til selvstændig Næring. Disse Bestemmelser indførtes i 1744 og i 1747, og fremdeles andre, der gjorde Stillingen som Dreng og Svend hos en Urtekræmmer til en af de mindst misundelsesværdige under Solen. Det gik imidlertid snart op for Regjeringen, at den var gaaet for vidt i sin Imødekommen af Lauget, hvorfor den indførte Lempelser og gjorde Undtagelser, der førte til Klager over Ruin etc. og Andragender om nye Skjærpclser. Stampe kalder betegnende Urtekræmmernes For- dringer: »Forsøg paa at gjøre Urtekræmmernæringen til et Slags Fidei- kommis eller Stamhus for sig selv, Børn og Descendenter«, og Sagen