Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

66 ANGREB PAA BRYGGERLAUGET (1746) søgte at stifte en Industriforening, der synes at have haft Kongens Støtte, idet hans Død Aaret efter angives som Grunden til, at Forsøget ' o "o mislykkedes. Meningen med Reskriptet af 1761 var simpelt hen lidt efter lidt at under- grave Laugsordningen og paa Haandværkets Omraade at nærme sig Næringsfriheden, og med den Tidsaand i Erindring, der fremgaaer f. Ex. af Urtekræmmernes tidligere anførte Andragende, er det let at forstaa, at det mødte en stærk og sejg Modstand hos de Næringsdrivende. Reskriptet havde ikke været uden Forløbere. Fra 1750 af havde man lidi efter lidt søgt at »forbedre« Laugsartikierne, og ogsaa Brygger- lauget havde haft sin Kamp at bestaa mod denne nymodens Tilbøjelighed. Det er let forklarligt, at et Laug som Bryggernes i særlig Grad maatte blive Skive, baade for den almindelige Misfornøjelse med Laugene, og for saadanne Angreb, der stammede fra Brødnid fra de Laugs Side, der producerede paa samme Omraade, som f. Ex. Brændevinsbrænderne. Bryggernes Produktion faldt paa et Omraade, der berørte saa at sige Alle. Det var en Nødvendighedsartikel, de producerede, og Enhver var nogenlunde i Stand til at dømme om, hvorvidt Produktet svarede til Prisen, og om dets Kvalitet. Derhos stod Lauget, som vi have set, i en stærk privilegeret Stilling, og nogen Forstaaelse af sin Pligt overfor Publikum har det øjensynlig ikke haft. Klagerne mod det havde der- for, som tidligere paavist, strakt sig over et langt Tidsrum, og den nye Kurs, Regjeringen stod i Begreb med at sætte overfor Laugsordningen, synes ved Midten af det 18. Aarhundrede at have fremkaldt dem i forstærket Grad. I 1746 indgave saaledes Øltapperne ikke mindre end 4 Memorialer, hvori de forlangte Bryggeligningen, □ : Omgangsbrygningen, hvis Uhen- sigtsmæssighed foran er paavist, ophævet. Brændevinsbrænderne, hvis stigende Uvillie mod Bryggerne senere skal belyses, sluttede sig til Øl- tapperne og klagede desuden over, at de maatte betale deres »behøvende Gjær og Paasæt dobbelt saa dyr som før«. Endelig sluttede Haandværks-