Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

STRUENSEES INDUSTRI- OG LAUGSPOLITIK 75 en Selvfølge, at den enevældige Statsminister uden Betænkning forsøgte dette. Vi se da ogsaa Antallet af Frimestre stadig udvides, og til Lau- genes Klager over Fuskere og Bønhaser som i andre Retninger lages der intet Hensyn. Allerede 1770 havde Stadens 32 Mænd paa Laugenes Foranledning klaget over det stigende Antal Frimestre, men Svaret var: »at dette Slags Foranstaltninger vare dem aldeles uvedkommende, hvorfor de i Fremtiden havde sig derfra at entholde«. Gjentagne Klager i samme Retning, Henvendelser fra Laugene til Kongen, besvaredes paa samme Maade, og den under Struensee indførte Pressefrihed, der f. Ex. af Martfelt benyttedes til Fordel for Laugene, formaaede heller Intet at udrette. Det er utvivlsomt, at Statsministeren kun ved sil bratte Fald hindredes i at. ophæve Institutionen. I hans Efterladenskaber findes et udateret Udkast, der gaaer i denne Retning. Der fordres heri som eneste Betingelse for at opnaa Mesterstillingen en vis Lære- tid som Dreng og en vis Arbejdstid som Svend, ellers bortfalde alle andre Hindringer i Form af Bekostninger, Mesterstykke el. a. Kun i de Haandværk, der kræve Færdighed i Tegning som Forudsætning, skulde Kunstakademiet godkjende et Stykke Arbejde, inden Vedkommende maatte nedsætte sig som Mester. Denne Ordning skulde være kundgjort Magistraten paa sædvanlig Maade som Kabinetsordre, men Struensees Fald hindrede det. I hvad der foreligger som fuldbyrdet Kjendsgjerning eller officielt tilsigtet Maal, kan man altsaa ikke sige, at Struensee slog ind paa nogen ny Bane overfor Haandværket. Han fortsatte kun i rask Tempo den, der var betegnet af Henrik Stampe ved Reskriptet al 10. April 1761. Alligevel var hans Laugspolitik ikke det, der gjorde ham mindst for- hadt. Det var daarlige Tider i Kjøbenhavn. Allerede under Frederik V havde man reageret stærkt mod det højtidelige, pietistiske Regimente under Faderen ved at slaa Gjækken ordentlig løs. Allerede dengang havde man levet over Evne, men man havde selv taget Initiativet, og maatte man betale, saa havde man idetmindste selv haft Fornøjelsen. 10*