Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

88 som med meget faa Undtagelser bestaaer af en Stenart, der be- srandigen svæver imellem Granit og Gneus. Dets Terrain ind- tager omtrent 6z Qvadratmils Overflade". "Dets højeste Punkt, Rytterknægten, ligger i den syd- vestlige Deel, og er henved 500 (496) danske Fod over Havets Niveau. - Andre Højder i samme Terrain ere Ruths Birke-Bakke 436 Fod, og Aakirkebys Bakke 284 Fod." "Disse og flere andre Punkter hæve sig frem over en Slette af omtrent 250 ,yods Hojde over Havet, som paa mange Sider er igjennemskaaret af Dale, der ere hyppigen skarpt begrændsede af lodrette Klippevægge, aabenbart Kloster i Granit-Gneuesen. Der hvor disse Kloster mangle er Overfladen belgeformig, og yderst lidet bedækket af Jord. Nærmere imod Kysterne sænker Landet sig temmelig rask, ofte endda terrasseformig, og Kysterne selv ere i denne hele Strækning, paa faa Undtagelser nær, lod- rette, med et dybt-Hav umiddelbart ved Landet. Det er disse Dale, i Bunden bedækkede med frugtbart Muld, hvis frodige Plantevæxt danner en saa paafaldende Modsætning mod de nøgne skarpe Klippevægge, og som giver Egnen en Charakter, der er saare forskjellig fra den Landets andre Dele vise. Granit - Gneus; Sletten er bevoxet med Lyng, hvor ikke Levninger af gamle eller ny Ege- ffove afbryde Hedens Ensformighed. Bogen trives ikke paa dette Terrain, som deler Granit-Gneusens Egenffaber med Sverrig og de skotske Her, nemlig den at forvitre meget langsomt, og at danne derved mere Grus end Leer." "Hoved-Stenmassen, ja næsten den eneste, som forekommer i denne Strækning, er, som sagt, Granit-Gneus med rod bladig Feldspath i overvejende Mængde, grvnlig sort Glimmer og hvid Qvarts. Zkknn paa faa Steder (Kielse-Aaen i Hsterlarsker Sogn) er Stenen ret udinærket Gneus, hvor den ogfaa indeholder Granater; i den største Del af det plutoniffe Terrain er Gneus; Charakteren derimod langt fra ikke saa skarpt udtrykt; vel ligger Glimmeren for det meste lagviis, men dog ikke med den Negeb mesfighed, som den udmærkede Gneus viser. Z mange Lag er den aldeles forsvunden, og det er sand Granit, der er saa felt; spathrig, at de to andre Bestanddele næsten forsvinde. Gange af den Art som man har kaldet samtidige, og som besiaa ikkun