Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
100 i en Dybde af over | Alen. Hstligr, Nord og Syd i Sognet ere Jorderne derimod langt mindre gode, da Leret hel hyppigt falder skarpt og bart og ofte vel prædominerende, Beliggenheden mere ujevn, det Hele mere stenigt og raar; dog findes ogsaa her plet, viis ret gode Zorder, og et i 2llmmdekighed temmelig godt Under/ lag, isærdeleshed nordligsr. Med Undtagelse af Strandmarken findes ikke Sandfingt i Sognet. Af skadeligt Band kan her egent; tig Ztttet siges at lide, nien da her, som andensteds ikke tilstrække- lig grøftes, kan vedholdettde Regn flere Steder medføre stadeligt Overskyl. Som betydelige Hojder navnes: Hoglebjerg, Duebcrg, Simblebakker, og Bjsrnebakker". 3. Ostern,arie Sogn i Hsterherred, udffiftet i Aarene 1836 og 1837 af Landinspektør Balslev, af hvis Meddelelse jeg optager Folgende: "De gode Zorder findes i dette Sogn, som overalt paa Bornholm med faa Undtagelser, langs med Havet, hvorimod de flettere Zorder altid maa soges i Nærheden af Hos- lyngen. Ved at drage en Linie imellem folgende Punkter, nemlig: fra Hsterlarsker Sognegrændse over 22be Vaarnedgaard, den syd- lige Ende af Nisefkoven, 15, 13de og 67 Selvejergaarde, Bruse- broen, 55, 39, 38 og 35 Selvejergaarde til Ibsker Sognes7iel, dannes en nogenlunde bestemt Grændse imellem den frugtbare og den mindre frugtbare Del. At paa nogle Steder temmeligen gode Jorder findes i den flettere Del, og omvendt, er vel ufornodent at bemærke. Fed Leer er i Sognets bedre Del den Jordart, som antræffes saa hyppigt, at Afvigelser herfra maa ansees som enkelte Undtagelser. Som Exempel herpaa kan anføres en Del af Koe- foedegaards (23 S. G.) Zorder, hvilke ikke ere saa stærkt lerede som mange andre Zorder i denne Del af Sognet, da de have en Blanding af Sand, som er dem meget tjenlig, og betydeligt let- ter deres Drift. Nordlig for denne Gaard findes endog en Strak- ning, hvori Hovedbesranddelen er Sand, men dette og det Forhold, hvori det staaer til andre Jordarter, med hvilke det er blandet, er saaledes: at Strækningen desuagtet maa regnes til de gode Zorder. Sort Muld antreffes meget sjældent, og saavidt mig bekjendt kun to Steder i hele Sognet, nemlig vestligt for Magle- gaard (5te og 15de V. G.) og i en liden Tofte sydligt for 29de Selvejergaard; og disse Jorder, som niet' et dybt Overlag af