Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
i en Dybde af over | Alen. Hstligr, Nord og Syd i Sognet ere
Jorderne derimod langt mindre gode, da Leret hel hyppigt falder
skarpt og bart og ofte vel prædominerende, Beliggenheden mere
ujevn, det Hele mere stenigt og raar; dog findes ogsaa her plet,
viis ret gode Zorder, og et i 2llmmdekighed temmelig godt Under/
lag, isærdeleshed nordligsr. Med Undtagelse af Strandmarken
findes ikke Sandfingt i Sognet. Af skadeligt Band kan her egent;
tig Ztttet siges at lide, nien da her, som andensteds ikke tilstrække-
lig grøftes, kan vedholdettde Regn flere Steder medføre stadeligt
Overskyl. Som betydelige Hojder navnes: Hoglebjerg, Duebcrg,
Simblebakker, og Bjsrnebakker".
3. Ostern,arie Sogn i Hsterherred, udffiftet i Aarene
1836 og 1837 af Landinspektør Balslev, af hvis Meddelelse jeg
optager Folgende: "De gode Zorder findes i dette Sogn, som
overalt paa Bornholm med faa Undtagelser, langs med Havet,
hvorimod de flettere Zorder altid maa soges i Nærheden af Hos-
lyngen. Ved at drage en Linie imellem folgende Punkter, nemlig:
fra Hsterlarsker Sognegrændse over 22be Vaarnedgaard, den syd-
lige Ende af Nisefkoven, 15, 13de og 67 Selvejergaarde, Bruse-
broen, 55, 39, 38 og 35 Selvejergaarde til Ibsker Sognes7iel,
dannes en nogenlunde bestemt Grændse imellem den frugtbare og
den mindre frugtbare Del. At paa nogle Steder temmeligen gode
Jorder findes i den flettere Del, og omvendt, er vel ufornodent
at bemærke. Fed Leer er i Sognets bedre Del den Jordart, som
antræffes saa hyppigt, at Afvigelser herfra maa ansees som enkelte
Undtagelser. Som Exempel herpaa kan anføres en Del af Koe-
foedegaards (23 S. G.) Zorder, hvilke ikke ere saa stærkt lerede
som mange andre Zorder i denne Del af Sognet, da de have en
Blanding af Sand, som er dem meget tjenlig, og betydeligt let-
ter deres Drift. Nordlig for denne Gaard findes endog en Strak-
ning, hvori Hovedbesranddelen er Sand, men dette og det Forhold,
hvori det staaer til andre Jordarter, med hvilke det er blandet,
er saaledes: at Strækningen desuagtet maa regnes til de gode
Zorder. Sort Muld antreffes meget sjældent, og saavidt mig
bekjendt kun to Steder i hele Sognet, nemlig vestligt for Magle-
gaard (5te og 15de V. G.) og i en liden Tofte sydligt for 29de
Selvejergaard; og disse Jorder, som niet' et dybt Overlag af