Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
Dagen, beviser imidlertid, at hele Sognet hviler paa en Klippe,
som det sidste Underlag".
"Skjsnt Hstermarie Sogn i det Hele haren Beliggenhed, der
snarest bor kaldes hos, er det dog ikke bakket. De Ujævnheder,
som Sognet har, fremkomme mere derved, at Terrainet er gjen-
nemffaaret af Dale, end ved egentlige Bakker. Blandt disse
Dale ere de, hvori L>jelse-Aa og Gyldens-Aa flyde, mærkelige
formedelst deres Dybder paa mange Steder. Ogsaa imellem Magr
legaard (5 og 15 V.) og Bekkegaard (26 S.) findes en dyb
Dal, og ved Ravnsgaardene den saa kaldte Ravnsdal. Her maa
jeg omtale det under Navn af Randkløve Skaar bekjeudte Zndr
snit eller Kloft, skjont det ikke er hvad man forstaaer ved en Dal.
Denne Kloft i de ret opstaaeude Klipper ved Havet, nordlig for
Randklovegaardene, er, hvor den er dybest, 50 Fod dyb. Sidevæg-
gene, som nærme sig hinanden noget mere for oven end for neden,
ere i dens korteste Afstand kun to til tre Alen fra hinanden, og
Vunden i Kløften danner en krum og straa Flade, hvorved det
bliver muligt at gaa ind i Kløften ved Klippens Fod og ud af
den paa dens Top".
"De Bakker, Sognet har at fremvise, hæve sig alle over det
lavere beliggende Jordsmon ved en jevn Stigen. Bobakken synes
vel at gjsre en Undtagelse herfra, da dens sydlige Side har et
stærkt Fald ned mod Gyldens-Aaen, men dette Fald mod Syd
hidrører egentligen derfra, at Bakken ligger temmelig nær den for
omtalte Dal, i hvilken Gyldens-Aa flyder, og da denne under Bor
bakken er dybere end almindeligt, er det mere Dalens Beliggenhed
ved Bakkens Fod citb Bakkens egentlige Dannelse, som bevirker
det stærke Fald mod Syd. Mellem Fiskerlejet Vpnestad og Sal-
tunehusene rejse Klipperne i Havkanten sig for det meste lodrette
op fra Havet. Bakken, hvis Fod begynder paa disse Klippers
Overkant, har ved Sogaarden (19de S.) en stærkere Stigen end
nogen anden Bakke i Sognet. Dettes hojcste Punkter ere; den
Bakke, hvorpaa store Hlegaard (58 S.) ligger. Bobakken, den
Bakke, hvorpaa Skrehalle-Molle ligger, den hvorpaa Koefocdegaar-
den (23 S.) ligger, Gryesbakken, og Kurebakken, hvilken sidste
efter Hjemaal er den højeste i Sogttet".