Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

117 Af disse dsde i det folgende Aar den fsrstnævme; og da Amt- mandeir formecnti, at i hans Sted ingen ny Landvæsens Kom- missar for det fmste behøvedes, overlod Kammerer ham, naar han i sin Tid maatte finde en Trcdie igjen nødvendig, at bring- en saadan i Forsiag. Hvad poulsker Sogns Udskiftning angaaer, da vare nogle særegne Vanskeligheder Folger af at en planmæssig Udskiftning var noget Nyt og Uvant for Bornholmerne, som i Almindelig- hed ikke kunde tilbageholde Betænkeligheder, Indsigelser og nogen Ihndtc. Derfor maa jeg her noget opholde mig ved denne Sag. Udskiftningens Udførelse overdroges den ovennævnte Major og Landinspektør Pedersen, en Mand der med Hvelse i saadanne Forretninger i andre danske Provindser, og med samvittigheds- fuld Opfyldelse af Kaldspligt forbandt en prisværdig Aand for Alt hvad der var Almeengavnligt. Under 22 Sept. 1819 blev nn et Landvcescnsmsde holdt, hvorved det eenstemmigen blev an- taget, at den af ham med Hensyn paa Matrikulering foretagne Bonitering af Sognets Jorder, ligeledes ffulde lægges til Grund for Udskiftningen eller Magelergningen. ' Da Major Pedersen dernæst askede Sognejkjellene saavel for Poulsker Sogn, som for Landets øvrige Sogne, og for Herrederne, blev i denne Hen- seende et Mode holdt den 28 næstefter, til hvilket samtlige Her- redsfogeder. Sognepræster, Sandemand 'og to af de kyndigste Mand for hvert Sogn vare indkaldre. Nogle af Sognepræ- sterne udebleve, (hvilket de vist nok ikke burde have gjort) og un- dersteeve altsaa ikke de Bestemmelser, som ved dette Mode ved- toges. Den 19 Okt. indsendte Amtmanden Forretningen med tilhørende Kaarter og Bilag til Kammeret, og forespurgte, om ved det Passerede var Noget at forandre eller tillægge. Fra Kam- merets Side var intet at erindre, men det holdt sig forpligtet til at indlede under 13 Nov. 1819 en Drevvexling med Kancel- liet over Sagen, nemlig om de fra Modet udeblevne Præster kunde, som Amtmanden formeente, ansees for at have bifaldt Forhandlingerne. Kancelliets Svar under 15 Maj 1821 inde- holdt, at det intet havde imod de om Skjellene vedtagne Bestem- melser, og at Grunden til at Sagen saalcrngc havde henstaaer »afgjort, var at Knarkene vare forkomne, og ny havde siden