Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

* L'Vß —MWfc 128 Forandring i Planen, til fælles Nytte og Deqvemmelighed, kunde være at foretage, hvornerst i øvrigt bliver at forholde efter de i bemerldte Forordnings 3bie § fastsatte Regler. Derhos tillodes, at den ved Plakat af 30 Mai 1832 udlovede Bygnings-Hjælp for de Tilfalde at Gaardes Flytning i Anledning af Udflytningen paa Bomholm ffulle blive nødvendig, ogsaa maa forundes for de Tilfælde, i hvilke Huses Flytning i samme Anledning maatte findes fornoden. Udskiftninger paa Bornholm kunne, som af det Forestaaende er klart, udfores i Henseende til Iorders Samling i nogenledes regulaire Figur,er, og uden Fornodenhed af Udflytninger, med meget storre Fordel end i det øvrige Danmark har været Tilfaldet, men derimod er ved Udførelses Arbejdet en anden Slags Vanskelighed. En af de Landinspektører, som her have verret beskæftigede, har i Aaret 1835 opgivet som de væsentligste Omstændigheder disse: 1) Der vare forløbne 16 til 18 Aar siden Matrikulerings Kaar- terne, af hvilke Kopierne benyttes ved Udviskningerne, bleve op- tagne. I dette Tidslob vare mange Forandringer foregaaede, dels ved foretagne Magelæg, dels derved, at Iorder ere blcvnc bortfæstede, eller at forhen bortfæstede Jorder vare paa ny indtagne under Gaardens Drift. Foruden at det har sine Vanskeligheder at komme til nøjagtig Kundffab om saadanne Forandringer, som ofte kunne være de nuværende Ejere ubekjendte, foranledige de na- turligviis Eftermaaling paa Marken, og Berigtigelse af Kaarterne med de dertil horende Beskrivelser. 2) Flere af Lodsejerne ansee Udskiftningerne med Uvillie. Dette qjælder fornemmeligen Ejerne af de større Gaarde, hvilke mindre behove nogen Udskiftning, men have den største Indflydelse paa deres Sognemand, og saaledcS ofte ere isrand til at lægge Landinspektsrerne betydelige Hindringer i Vejen. 3) Sogneffjellenes Regulering udfordrer et forholds- mæssigt vidloftigt Arbejde. De Lodsejere i Nabosognene, som i denne Anledning afgive Zord, ville nemlig ikke uden Landinspekr torens Hjalp kunne blive enige om at dele det Vederlag, som samr let udlægges dem, og saaledes maa hin udfore en speciel Deling af bemerldte Vederlags Zord. Men en saadan Deling kræver i Særdeleshed megen Tid og Arbejde, naar den stal udfores imelr lem Lodsejerne i en tilgrændsende Kjebstad, i hvilket Tilfælde det