Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
holm end i det svrige Danmark. Saaledes er det ikke sjældent,
at Jorder, som umiddelbart tilgramdse hinanden, maa ansættes
til Tnxten 7 » 8 og til 13 a 14, hvorved saavel Taxationen
som Beregningen gjores besværlig. 8) Terrainet paa Bornholm
er vanskeligt for alle Opmaalinger i Marken, fornemmelig formedelst
Skovloddernes adspredte Beliggenhed, og paa sine Steder en
klippefuld Situation. 9) Der maa ofte, naar Udstiftningen er.
udsort, skee Forandring paa Lodsejernes Begjaring. Slige Fer-
andringer kunne ofte kræve et ikke ubetydeligt forøget Arbejde.
En anden Landinspektør bemærkede, at Udstiftningen af Rø
Sogn, som ikkun indeholder omtrent 2500 Tdr. Land, var forr
medelst det særdeles coiipeitc Terrain det vanskeligste at udstifte,
og at Forretningen ikke kunde udfores paa ringere Tid end to Aar,
og kun give en Indtægt i det Hele af henved 320 Rbdlr., alt-
saa ikkun 160 Rbdlr. aarligt.
Endnu maa komme i Betragtning, at de med Udskiftning
forbundne uafbrudte og vidtløftige Beregninger, med en i hos Grad
trættende Taxation og Opmaaling i Marken, medfore legem-
lig Anstrængelse, og er tillige svækkende for Helbreden. Det er
for en god Sag vigtigt, at en Landinspektør ikke lader det vare
sig mindre magtpaaliggende at opfylde Vedkommendes Fordringer
og Hnster, end at tage Hensyn paa at faa den fuldfort saa
hurtigt som muligt, men han har hidtil stedse tilsidesat fin egen
Znteresse for den beroligende Bevidsthed at have opfyldt sin Pligt.
Det er paa Bornholm ikke — som hvor der er Sporgsmaal
om Skjellægning imellem Byer, hvis Beboere ligge i Fællesskab
— muligt at ligne SkMene under et, imellem et heelt Sogn,
og et anoet, men Skjellene maa ved et Sogns Udskiftning rettes
med Hensyn til hver enkelt fra Nabosognet tilgrerndsende Gaard;
ikke at tale om de Ulejligheder der ogsaa i denne Henseende ere
en Folge af de smaa Lodder, hvilke et Sogn kan have midt inde i
et andet Sogns Zorder.
Alle disse Omstændigheder gjorde det ubilligt at forlang-, at
en Landinspektor, som har Udskiftningsforretninger, paa Bornholm,
ffulde nojes med den i Forordn, af 23 April 1781 bestemte Der
taking. Da derfor Major Pedersen, for den af ham udførte
Udskiftning af PoulskerSogn, kun var udbetalt det Belob, som