Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
138 Drift med Bygjorder, hvilket vel synes gavnligt, men, paa den Maade, det her er foretaget, vist er skadeligt, thi man har ikke i den Grad formeret sin Gjodningsmasse, som man har for; meret sin Dygjord, og isteden for fem Skifter bragt det ril 8 å 10 SFifter, og gjodes knn hvert 8de eller 10 Aar, nden at lade mere end et Skifte ligge til Kløver, og uden at dyrke Foderplanter eller bruge Sommerstaldfodring, men lader Zorderne i en Nakke af Aar bære Korn f. Ex. 1) Brak, 2) Nu g, 3) Klsver, 4) Byg, 5) ALrter, 6) Byg, 7) Erter, 8) Byg, 9) Meter, 10) Havre. Det er vel endnu kun paa enkelte Gaarde Tilfældet, at det er drevet saavidt, ikke at gjode uden hvert tiende Aar, men vist er det, at paa mange nu kun gjodes hvert aattende Aar med samr me Serdfolge, hvilket alt maa lede til aldeles at afkræfte Ior- den. Noget af det tjenligste for Landet til Agerdyrkningens For- bedring vilde det derfor efter min Formening være, at Bonden i Tide blev gjort opmærksom paa sit Fejlgreb, og opmuntret til mere at lægge sig efter godt Foder, f. Ex. Kartofler i sin Drakr mark, lægge flere Skifter nd ril Klover eller Græsning, saae Bikker og andre Foder-Urter til Sommerstaldfodring, eller vedbli- ve med sin gamle gode Driftsmaade med 5 Skifter, eller bedre med 6 Skifter, og da at have en dyrket Brakmark. Almindc- ligen bruges denne ovenomtalte Drift kun paa den bedste Deel af Agerjorden, eller den fom ligger Gaarden narmest, der nogle Steder udgjsr ikkun | af det dyrkede Areal, men til nogle Gaar- de især — hvor megen Havrejord er optagen i Rotation med Bygjord — indtil Det øvrige faner aldrig nogen Gjsdning, men naar det ej optages til Havre bruges til Græsning. Qverr get vogtes, ikkun Hesten tsjres." Om Hr. I. Iespersens eget Agerbrug er mig meddelt føL gende Efterretning: Han modtog sin Ejendom i Efteraaret 182-1. Den bestaaer af to Gaarde, Store Kannikegaard, eller 15 Fri.- vaarnedgaard i Bolsker Sogn, og Lille Kannikegaard eller 10 V. G., som Stal, hvilke i det Hele ndgjore omtrent 240 Td. Land, hvoraf største Delen er Enge, og Sandjorder, ligesom og Gaar- dene have betydelig Skov, hvoraf dog nogle Parceller ere solgte til Nexo-Boere. Ved Gaardenes Modtagelse udgjorde de gjodede