Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

146 ssgelser derom anstille, som begyndte i Aaret 1718. Der var i bemaldte Aar begyndt paa Bornholm en Bevægelse, og saa godt som Urolighed, blandt Bønderne, hvilken vedvarede i en Nakke af Aar, indtil den endeligen, efter at den kongl. Nesol. af 28 Juli 1739 var afgivet, henfaldt. I dette Tidsrum vare flere Undersøgelses r Kommissioner anordnede, flere Deputationer fra Bornholms Bondestand til Kjsbenhavn afsendte, for at foredrage dens formentlige Rettigheder, ja der blev udviift saadan Ubesindighed og urimelig Haardnakkenhed, at Negjeringen var nødsaget til at vise Strcrnghed, der dog var ledsaget med Eftergivelser for den forbigaaede Tids utilladte Indtagelse af Udmarksjord, og med Lettelse i de Afgifter der vare bestemte at ydes af Jorderne. Detaillen herom har jeg paa et andet @teb6d) givet. Her bemærkes kun, at Udmarkerne ved tre i samme Tidslob udgivne Forordninger af 25 Novbr. 1720, 9 Septbr. 1727 og 28 Zuli 1739 ere fredlyste som Kror nens Ejendom, og at det under haard Straf er forbudet Znd- vaanerne derfra at indtage eller indhegne noget under hvilken- somhelst Forevending. Fremdeles bemærker jeg, at Zordcbsger over de indtagne Udmarksjorder blevc forfattede, og at .Bestem- melse blev taget over hvad Afgift der ffulde svares. Ved den Kommission, som i Aaret 1738 var oversendt til Landet, var det befundet, at fra 1729 til 1733 havde 149 Mennesker, dels Bonder, dels Udbyggere, indtaget i alt 55 Tdr. 6 Skpr. Sædsjord, og 49^ Td. Klovgang ^6), og fra 1733 til «5) 2 Ast's Minerva. 2bet Vind. S. 181. er.) Rlsvgangojord betyder egentlige» saadan udyrket Jord, som læg- ges under Qvæg-Klov, og altsaa ej ansees tjenlig til andet end Overdrev eller Græsgang, da det for største Delen er stenet Grund; men mange Steder ere Klevgangs-Iorderne blevne, el- ler kunne blive forvandlede ved Grundforbedringer, Stens Opryd- ning og Dyrkning til Sædsjord. Mærkeligt er det, at en Pla- kat af 9 Sept. 1727 forbyder saadan Grundforbedring, i det den byder: "at vedkommende Betjente der paa Landet engang hvert Aar flittig og tilforladeligen skulle tilsee, at hvis som til Eng og Klovgang er bevilget og udlagt, ikke til Sædland for- vandles, men bliver saaledes som det udi Iordebogen, og de der- efter udstccdte Fæstebreve er bevilget."