Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
147 1739, 216 Mennesker i alt 66 Tdr. 7£ Skp. Sædsjord, og 36 Tdr. 5 Skpr. Klovgang. 3 Rentekammerets Forestilling til Kongen af 30 Juni 1739 fremsættes Historien om Udmarkerne, og efter den gjorte Ind- stilling blev en Kongl. Resolution af 28 Zuli 1739 udstade, )art lydende: "Hvad Udmarksjorderne angaaer, da ville vi af særdeles kongelig Naade eftergive den Straf, som de, der siden 1729 af Udmarkerne have indtaget, efter Forordn, have forgjort, iinob en Aettlkt af 8 Sk. til 1 a 2 Mk., i Proportion af 2 Mk., af Tonde Lattd indtagen Jord, faa og at det Indtagne stal ansattes i Ferste ög Afgift paa samme Maade som de til 1729 indtagne Jorder". "Med Fæsterne, vrlle vi saaledes at stal forholdes, at naar noget af den nu indtagne Iord bliver fcesreledigt det da imod Faste o gr- den aarlige fastsatte Afgift at maa bortfcestes til den Gaard, som ved Indtagelsen er mest fornærmet; hvis han den ej forlanger da maa den overlades til den Bondd, hvis Ejendom floder nærmest derpaa, men hvis han den ej heller vil have, da at maa forundes den Bonde, som derfor udbyder det højeste F'a'sre. Og naar saadan Udmarksjord engang er fæstet til en Gaard, ville vi ikke at den, naar den bliver fæsieledig, maa bortfæstes til nogen Anden, med mindre han, som faaer Gaarden, ej vll have den, da vi allernaad. ville, at dermed stal forholdes som oven er mældt"'. Ligesom hin Bevægelse blandt Bonde -Almuen ved denne kongelige Anordning, ophørte, saa blev fra denne Tid Indtagelse af større eller mindre Stykker af Udmarkerne, isreden for forhen mest at foretages uden Tilladelse, en Gjenftand for Ansøgninger. Saadattne blevk hyppige, ligesom ideligen modte Indsigelser, og Kontra-Ansøgninger, oftest fra Bonder, der ej trængte til Zord, eller Brug af Udmark, ikke sjælden saa urimelige, at Beboerne i Nord-Enden af et Sogn gjorde Paastand paa Udmark, der an- sogtcs, ofte i halv Mils Frastand ved' Sognets modsatte Ende. En Ideal-Afridsning, som herved meddeles, tjener til at oplyse saadanne Ansøgningers Beffaffcnhed67). folgende Forklaring horer til bemeldte Afridsning: Den paa samme ansatte 4be Bondegaards Besidder soger ar indrage Kro- 10