Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
147
1739, 216 Mennesker i alt 66 Tdr. 7£ Skp. Sædsjord, og
36 Tdr. 5 Skpr. Klovgang.
3 Rentekammerets Forestilling til Kongen af 30 Juni 1739
fremsættes Historien om Udmarkerne, og efter den gjorte Ind-
stilling blev en Kongl. Resolution af 28 Zuli 1739 udstade,
)art lydende: "Hvad Udmarksjorderne angaaer, da ville vi af
særdeles kongelig Naade eftergive den Straf, som de, der siden
1729 af Udmarkerne have indtaget, efter Forordn, have forgjort,
iinob en Aettlkt af 8 Sk. til 1 a 2 Mk., i Proportion af 2 Mk., af
Tonde Lattd indtagen Jord, faa og at det Indtagne stal ansattes i
Ferste ög Afgift paa samme Maade som de til 1729 indtagne Jorder".
"Med Fæsterne, vrlle vi saaledes at stal forholdes, at naar
noget af den nu indtagne Iord bliver fcesreledigt det da imod
Faste o gr- den aarlige fastsatte Afgift at maa bortfcestes til den
Gaard, som ved Indtagelsen er mest fornærmet; hvis han den
ej forlanger da maa den overlades til den Bondd, hvis Ejendom
floder nærmest derpaa, men hvis han den ej heller vil have, da
at maa forundes den Bonde, som derfor udbyder det højeste
F'a'sre. Og naar saadan Udmarksjord engang er fæstet til en
Gaard, ville vi ikke at den, naar den bliver fæsieledig, maa
bortfæstes til nogen Anden, med mindre han, som faaer Gaarden,
ej vll have den, da vi allernaad. ville, at dermed stal forholdes
som oven er mældt"'.
Ligesom hin Bevægelse blandt Bonde -Almuen ved denne
kongelige Anordning, ophørte, saa blev fra denne Tid Indtagelse
af større eller mindre Stykker af Udmarkerne, isreden for forhen
mest at foretages uden Tilladelse, en Gjenftand for Ansøgninger.
Saadattne blevk hyppige, ligesom ideligen modte Indsigelser, og
Kontra-Ansøgninger, oftest fra Bonder, der ej trængte til Zord,
eller Brug af Udmark, ikke sjælden saa urimelige, at Beboerne i
Nord-Enden af et Sogn gjorde Paastand paa Udmark, der an-
sogtcs, ofte i halv Mils Frastand ved' Sognets modsatte Ende.
En Ideal-Afridsning, som herved meddeles, tjener til at
oplyse saadanne Ansøgningers Beffaffcnhed67).
folgende Forklaring horer til bemeldte Afridsning: Den paa
samme ansatte 4be Bondegaards Besidder soger ar indrage Kro-
10