Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
150
tilvejebringes ved Exempler, Vejledning, gode Skrifters Uddeling;
men forinden skulde Vorttagclse af alle Udmarker næppe være
tilraadelig.
Landets Forsynelse med Brændsel er den anden vigtige
Synspunkt, hvorfra Udmarkernes udyrkede Tilstand bor betragtes.
"Hvad Lyngen angaaer", sagde Fjeldsted, "da er den fattige
Folk saavel i Købstæderne, som paa Landet til megen Hjalp,
efter som Tsrv og Brænde er kostbar, men, foruden at alle
Udmarker ikke ere Lyngmarker, saa kunde med Tiden en anselig;
Mængde Pile og Elle plantes efterhaanden som Udmarks Opr
dyrkningen kunde tiltage. Men at opstjerre Jordskorpen paa
Udmarkerne til saakaldet Fladtsrv, som er her alt for meget
gjcrngs, er den skadeligste Anvendelse af Zorder man kan see.
Et stort Stykke Zordsmon af enTsnde Lands Størrelse affiaaes
til et Par Las- af denne lidet forflaaende Brændsel. Hvor
Skjærelsen foretages voxer intet Gras i fiere Aar. Blev Zorden
dyrket kunde den, endog i Halm, afkaste dobbelt saa meget, for
at kjobe derfor Torv ellev andet Brændsel, fra de Bonder som
derpaa have Forraad".
En Beregning over det BrerndsebForraad Udmarkerne levere
vilde her vare nødvendig, og den har Land-Znspektor Kammerraad
Petersen hensat i sin Betænkning af 8 August 1806. Hans Resul-
tat er dette: Enhver Bonde, som ej har Skov til sin Gaard,
forbruger aarlig omtrent 8 Læs Lyng og 12 Lers Bredtorv, og
de som have Skov, og aarligen deraf tage noget til Brændsel,
tage det halve fra Udmarkerne, altsaa 4 Lers Lyng og 6 Lers
Dredtsrv. Enhver Udbygger tager 3 Læs Lyng og 5 Læs Bred-'
torv. Dette udgjor for Bondestanden i alt omtrent 8,400 Lers
Lyng og 13,000 Lers Bredtorv. For Kjsbsterder og Fiskerlejer
anflaaes 5000 Læs Lyng, og 5000 Læs Bredtorv ej at være for
host regnet. Antages nu, at en tredie Del af Gaardmcrndene
kunde af egne Skove og Moser have fornoden Brændsel, og
altsaa ej behove Udmarkerne, saa bliver tilbage 11,400 Lers Lyng
og 15,000 Læs Torv. Sættes fremdeles, at | kunde ved bedre
VrcendsebHkonomi spares, saa bliver endnu tilbage, efter alle
disse Afdrag, 8,500 Las Lyng og 11,200 L«s Bred-Torv eller
Lyng-Torv foruden Mose-Torv. Dette Antal, reduceret til Favne-