Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
150 tilvejebringes ved Exempler, Vejledning, gode Skrifters Uddeling; men forinden skulde Vorttagclse af alle Udmarker næppe være tilraadelig. Landets Forsynelse med Brændsel er den anden vigtige Synspunkt, hvorfra Udmarkernes udyrkede Tilstand bor betragtes. "Hvad Lyngen angaaer", sagde Fjeldsted, "da er den fattige Folk saavel i Købstæderne, som paa Landet til megen Hjalp, efter som Tsrv og Brænde er kostbar, men, foruden at alle Udmarker ikke ere Lyngmarker, saa kunde med Tiden en anselig; Mængde Pile og Elle plantes efterhaanden som Udmarks Opr dyrkningen kunde tiltage. Men at opstjerre Jordskorpen paa Udmarkerne til saakaldet Fladtsrv, som er her alt for meget gjcrngs, er den skadeligste Anvendelse af Zorder man kan see. Et stort Stykke Zordsmon af enTsnde Lands Størrelse affiaaes til et Par Las- af denne lidet forflaaende Brændsel. Hvor Skjærelsen foretages voxer intet Gras i fiere Aar. Blev Zorden dyrket kunde den, endog i Halm, afkaste dobbelt saa meget, for at kjobe derfor Torv ellev andet Brændsel, fra de Bonder som derpaa have Forraad". En Beregning over det BrerndsebForraad Udmarkerne levere vilde her vare nødvendig, og den har Land-Znspektor Kammerraad Petersen hensat i sin Betænkning af 8 August 1806. Hans Resul- tat er dette: Enhver Bonde, som ej har Skov til sin Gaard, forbruger aarlig omtrent 8 Læs Lyng og 12 Lers Bredtorv, og de som have Skov, og aarligen deraf tage noget til Brændsel, tage det halve fra Udmarkerne, altsaa 4 Lers Lyng og 6 Lers Dredtsrv. Enhver Udbygger tager 3 Læs Lyng og 5 Læs Bred-' torv. Dette udgjor for Bondestanden i alt omtrent 8,400 Lers Lyng og 13,000 Lers Bredtorv. For Kjsbsterder og Fiskerlejer anflaaes 5000 Læs Lyng, og 5000 Læs Bredtorv ej at være for host regnet. Antages nu, at en tredie Del af Gaardmcrndene kunde af egne Skove og Moser have fornoden Brændsel, og altsaa ej behove Udmarkerne, saa bliver tilbage 11,400 Lers Lyng og 15,000 Læs Torv. Sættes fremdeles, at | kunde ved bedre VrcendsebHkonomi spares, saa bliver endnu tilbage, efter alle disse Afdrag, 8,500 Las Lyng og 11,200 L«s Bred-Torv eller Lyng-Torv foruden Mose-Torv. Dette Antal, reduceret til Favne-