Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

153 blive langt mere end erstattede, saa at Udgiften nappe vilde for- tjene at komme i Betragtning. Ved den kongel. Nesoliition af 8 Marts 1784 blev Kammeret autoriseret til at foranstalte Ud- markernes Opmaaling og Kaarters Forfattelse derover. Z de folgende Aar opmaaltes Vester-, Nørre-, og Sonder- Herreders Udmarker, og efter Beregningerne var sammes Areal i alt 9/202 Tdr. Land, hvoraf 6,237 Tdr. vare »indtagne og ndyrkede; Opmaaliugen fortsattes derpaa over Hster-Herreds Ud- marker samt Hojlyngen, men Udførelsen af Arbejdet modte flere Vanffcligheder, Zlarriender henrandt og Landstrækuingernes rig- tige Anvendelse blev, til Skade for Landet og Staten, udsat. Da jeg i Maj 1804 var bleven Landets Amtmand blev det en af mine Omsorgers vigtige Gjenstande at virke til Udmarkernes edre Benyttelse. Zeg fandt, efter mine Anskuelser om hvad Landets Tarv fordrede, at der ikke burde ffee Opsættelse i, med 'lh)or at see Opdyrkningen fremmet, og at ligesom de partielle Undersøgelser, partielle Opmaalingcr og Kaarters Forfattelse, som foretoges paa de idelige Ansøgninger og Andragender om Udmarks- jordernes Erholdelse, fordrede Uligheder og Omkostninger, der bleve a't undgaa ved Udarbejdelse af Planer for et helt Sogns Udmarker ad Gangen, saa burde uden Udsættelse udarbejdes en almmdelig Plan for de samtlige Udmarker. Zeg ffrev et Udkast dertil, og udbad mig af By- og Herredsfogderne, af Landinspektor ' Kammerraad Petersen og flere, deres Betænkninger. Efter at have modtaget samme, blandt hvilke jeg her nævner Kammerraad Petersens af 8 August 1806, og Byfoged, siden Amtmand, Iespersens af 31 D-cbr. s. A. blev jeg istand til at forfatte en Foresttllkng om betone Sag, og om hvorledes et af de, efter rnrn Anskuelse, yderst vigtige Foretagender til Landets Bedste funbe snar-st muligt iwrffatte«. Af min uöferlig, D-dukttm øre de væsentligste Punkter disse: t. Hvad ovenfor er bemærket leder til at antage som fvrste 1 Grundsætning, at efter nærværende Kulturgrad, og bornholmsk Landhusholdntng, kunne Landets Zndvaanere ikke taalc at mtfle alle Udmarkerne ved en virksom med 'alvorlig Kraft dreven Zverkscrttelse af en antagen Opdyrkningsplan, men at de tør forberedes til at miste dem ved Opmuntringer,