Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

159 cr det, som saalcdes vedtoges og blev underskrevet, antaget, i For- ventning af kongel. Approbation, at staa fast og uforandret, og ikke at blive Gjensrand for videre Underhandlinger, saa at det, der siaaer tilbage at afhandle, kun angaaer Sporgsmaalet omz paa hvilke Steder de ovrige 7,500 Tdr. Land af Kongens Part kunde udlægges, og in specie om 2,000 Tdr. Land til Almin; dingffovens Udvidelse ffulde i det Hele tages osten for samme. Sagen er da dette strives, i Maj 1839 — uafgjort; og man har hort og horer de gamle Fordomme ytre sig, om at Udmarr kerne bor henligge i raa Naturtilstand, "til fælles Afbenyttelse, som forhen", ligesom og Forlangender have været fremførte, der gaa ud paa Indskrænkninger i det Areal, der, efter de gjorte Beregninger falde, som merldt, paa Kongens Part som Grundejer, til Vederlag eller Deling imod den Part, der kan trlkomme de Vrugsberetrigede. — Snart ville fire Aar være hen- rundne, siden hine Moder i de forste Dage i Sept. 1835 bleve holdte. Enhver, der nerrer gode Hnsker for Bornholms Velstand, beklager, at hine store Strækninger udyrket Land saaledes endnu henligge i den raa Naturtilstand. Xe Paahvad Maade crc raa eller uopdyrkede Jorder optagne til Dyrkning? under hvilken Scedfolge og med hvad Hcrld? ' ' Optagelse paa Bornholm af raa og udyrkede Jorder til Dyrkning har i Almindelighed ikke været drevet uden i det Smaa, dels af enkelte Udbyggere, der have anssat og faaet be- vilget, at maatte indtage Udmarks-Stykker, dels af Ejerne af fjerntliggende Havrejorder. Stmre og almindeligere Virksomhed Vl1 bllv^ ^lge af Udskiftningerne. Hr. Stender skrev i Dec. 1836: "Hvor de opgjodede Jorder have formeret sig, stete dette ved at optage et enkelt Stykke til de Sædeffifter man for- hen havte, eller ogsaa at forstørre disse. Zkkun et Exempel er mig bekjendt, hvor en Bonde har opgjodet omtrent sit hele Areal af Agerjord, og det er Ole Senfen paa Skovgaarden i Nyker ^ogn, som gik frem paa folgende Maade: De gamle Dygjorder ,lcvc tieb sidste Halm besaacde med Kløver og udlagte i to Aar; det tredie besaacde med Vikker og Havre efter een Pløjning,