Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

197 For de bedste Stodheste knnde hvert ander Aar udsattes cn Præ- mie og ct Accessit, hvorved Indbyggerne vilde bringes ud af 'Vane med at lade Kloddene springe." — "Bornholmerne trange ogsaa til et lidet Skrift, som kunde udbrede Lys hos dem om Husdyrenes rigtige Parring, Nogt og Pleje. Beboerne paa denne H ere meget videbegjerlige, hvorpaa tvende Timers Fore- læsning, som jeg gav over Hestens Fejl og Fnldkommenheder for det i Nonne forsamlede Militære, efter Anmodning fra Komman- danten, Oberstlieutenant Hofmann, viste de umiskjendeligsie Prsver." Af ældre Optegnelser om Landets Hesteavl bemærker jeg fob gende: Landet havde, da Thurah skrev i Aaret 1756, endnn vilde Hefte, af hvilke Rs Kirke altid havde to Hopper, hvis Fol man fangede, og solgte til Indtægt for Kirken. Disse Hopper kom aldrig til Hus, undtagen naar de ffulde bcdcekkes, da man med Behændighed maatte see at drive dem ind i en eller anden Gaard. De vare kun af Middelstørrelse, men vel bygte, stærke, raske og havde meget lange Haler og 9)taner ®6) Efter- haanden ere de komne over i tamme Hestes Tal. —. Stiftamt- mand Greve Reventlov, som paa sin Bisitats Rejse dode her paa Landet i Aaret 1750, stal her Have efterladt sig tre med- bragte Hopper fra sit lollandske Stutteri, hvilke ved en Morkop- Hingsr fra det Frederiksborgske Stutteri stal have givet gode Affodninger, og denne Race er, ffjont udartct, dog kjendelig. Nogle Aar forhen havde en Amtsforvalter Schroder hidført to norste Hingster, gule med sorte Haler og Maner, af hvilken Race findes mange gode Affodninger. En Præst til Nv Sogn Gielscrup fik omtrent 1790 en Hingst fra det kongl. Stutteri, men den stal have været svag og ufrugtbar. Siden fik han en smnk og stark Hingst, af hvilken haves Affodninger. Hr. Kammerraad I. Jespersen skrev i August 1836: "Hcsteavlen drives planløst uden Indsigt; der tages blot Hensyn til Størrelsen af Hingsten og Hoppen, uden at bryde sig om den Ene eller Begge have arvelige Fejl, hvilket hidrører fra Ukyndig- hed om hvad der er Fejl hos Hesten, og ingen dansk Provinds **> Thurah S. 5.