Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
212
til Amtmanden 16 Læs, til Amtstuen 12 Læs, til hver Herredsfoged
2 Læs, hver Sognepræst 2 Læs. (Fra 1708 fik Sognepræsterne
hver 3 Læs, men fra 1729 igjen kun 2 Læs). Kaptajnerne fik
hver 4 Læs o. s. fr. Ifolge kongl. Nesol. af 21 Aug. 1731
ffulde Udvisningen til Amtmand og nogle Flere ophore, og dem
gives en Pengegodtgjorelse. Efter Rentekammerets Skrivelse af
28 Jan. 1769 skulde Udvisning for Pralkerne ophsre, efterhaan-
den ligesom de ved Forflyttelse, eller ved Døden maatte afgaa.
Ifolge en foregaaende kongl. Resolution af 4 Juni 1761 skulde
al Udvisning i Skovlers ophore, og skee i Favnemaal.
1788 blev Skoven opmaalt af Landmaaler Flmthough.
Dens Størrelse inden de bestemte Skjellinier blev beregnet til
1118 Td. 286 Qv. Al. Land geometris? Maal, men derunder
var inddragen en tilstødende liden, da privat. Landejendom, Es-
keviske kaldet, der siden fik Navnet Aømersdal, og nu er
Holtzforsrer-Bolig, af Størrelse 30 Td. 1861 Qv. Al. Altsaa
for den egentlige Alminding 1087l867140OO Td. Land. Termi-
ner er klippefuldt, og gjennemffaaret af dybe Dale og Klipperev-
ner, og Jordsmonnet imellem de golde nøgne Granitmasser, be-
staaer ofte af gult temmelig »frugtbart Sand; nogle Steder
stryger Bjerget lige under Jordskorpen. Naar man af oven-
nævnte Areal fraregner for de golde Klippesirsg, samt for Veje,
So, og den Zord, som Skovbetjentenes Vaaninger, med tillagte
Agersrykker indtager, vil kern omtrent 910 Td. Land være at
regne som tjenlig til Skovkultur. Af Arealet var omtrent
300 Td. Land paa Sydvestkanten begroet med Skov, Resten
ffovlost. Skovbestanden var egentlig Eg, hvoriblandt enkelte
Avnboge, nogle smaa Ellemoser, og en Strækning Ege-Kratstov.
Egetræerne for stsrsre Del beskadigede, og t det Hele krogede og
slette.
1798 blev Undersøgelse over Skovens Beskaffenhed foretar
gm af Overforster Claussen, som i det Hjemed var fra Sjelr
land rejst dertil.
Fra Aaret 1801 begyndte, som allerede sagt, en ny Periode
i Almindingsskovens Historie. Rentekammeret var nemlig ved
kongl. Resolution af 6 Aug. 1800 bleven bemyndiget til at for-
anstalte Almindingens Indhegning, hvorefter den sorstmasfigen