Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
212 til Amtmanden 16 Læs, til Amtstuen 12 Læs, til hver Herredsfoged 2 Læs, hver Sognepræst 2 Læs. (Fra 1708 fik Sognepræsterne hver 3 Læs, men fra 1729 igjen kun 2 Læs). Kaptajnerne fik hver 4 Læs o. s. fr. Ifolge kongl. Nesol. af 21 Aug. 1731 ffulde Udvisningen til Amtmand og nogle Flere ophore, og dem gives en Pengegodtgjorelse. Efter Rentekammerets Skrivelse af 28 Jan. 1769 skulde Udvisning for Pralkerne ophsre, efterhaan- den ligesom de ved Forflyttelse, eller ved Døden maatte afgaa. Ifolge en foregaaende kongl. Resolution af 4 Juni 1761 skulde al Udvisning i Skovlers ophore, og skee i Favnemaal. 1788 blev Skoven opmaalt af Landmaaler Flmthough. Dens Størrelse inden de bestemte Skjellinier blev beregnet til 1118 Td. 286 Qv. Al. Land geometris? Maal, men derunder var inddragen en tilstødende liden, da privat. Landejendom, Es- keviske kaldet, der siden fik Navnet Aømersdal, og nu er Holtzforsrer-Bolig, af Størrelse 30 Td. 1861 Qv. Al. Altsaa for den egentlige Alminding 1087l867140OO Td. Land. Termi- ner er klippefuldt, og gjennemffaaret af dybe Dale og Klipperev- ner, og Jordsmonnet imellem de golde nøgne Granitmasser, be- staaer ofte af gult temmelig »frugtbart Sand; nogle Steder stryger Bjerget lige under Jordskorpen. Naar man af oven- nævnte Areal fraregner for de golde Klippesirsg, samt for Veje, So, og den Zord, som Skovbetjentenes Vaaninger, med tillagte Agersrykker indtager, vil kern omtrent 910 Td. Land være at regne som tjenlig til Skovkultur. Af Arealet var omtrent 300 Td. Land paa Sydvestkanten begroet med Skov, Resten ffovlost. Skovbestanden var egentlig Eg, hvoriblandt enkelte Avnboge, nogle smaa Ellemoser, og en Strækning Ege-Kratstov. Egetræerne for stsrsre Del beskadigede, og t det Hele krogede og slette. 1798 blev Undersøgelse over Skovens Beskaffenhed foretar gm af Overforster Claussen, som i det Hjemed var fra Sjelr land rejst dertil. Fra Aaret 1801 begyndte, som allerede sagt, en ny Periode i Almindingsskovens Historie. Rentekammeret var nemlig ved kongl. Resolution af 6 Aug. 1800 bleven bemyndiget til at for- anstalte Almindingens Indhegning, hvorefter den sorstmasfigen